Berlingske Liveblog

Helle Thorning i samråd

Statsministeren i samråd om Christiania-sagen

  • Velkommen til Berlingskes liveblog fra samrådet med statsminister Helle Thorning-Schmidt om den såkaldte Christiania-sag. Samrådet er sat til at skulle begynde kl. 13.00.

    Samrådet kommer kort fortalt til at handle om, hvem i Statsministeriet, der vidste hvad hvornår om Justitsministeriet og dav. justitsminister Morten Bødskovs vildledning af retsudvalget om, hvorfor en tur til Christiania den 29. februar 2012 blev aflyst med kort varsel.
    af Steen A. Jørgenssen redigeret af Karoline Amalie Markholst 1/17/2014 11:54:23 AM
  • Thorning har netop forladt Statsministeriet og er nu på vej gennem Christiansborg til lokalet, hvor samrådet skal foregå.
  • Her har vi lavet en lille oversigt over, hvad det er værd at holde øje med under samrådet:

    Det skal du holde øje med på Thorning-samrådet

    www.b.dkStatsminister Helle Thorning-Schmidt slår i en række skriftlige svar til Folketinget fast, at hun ikke kendte til den fabrikerede løgn - den såkaldte Reimann-manøvre - før dagen inden tidligere justitsminister Morten Bødskov. Men der udestår stadig flere centrale spørgsmål.
  • »Det, der er vigtigst at få sagt meget tydeligt, er, at vi på ingen måde har siddet på oplysninger,« siger Thorning, inden hun går ind til samrådet.
  • Formanden for retsudvalget, SFeren Karina Lorentzen Dehnhardt, skal styre spørgerækken under samrådet. Første spørger er DFs Peter Skaarup. Han motiverer nu, hvorfor han har indkaldt til samrådet:
    »Det er meget vigtigt, at der er stor troværdighed og tillid til politikerne. Ikke mindst ministrene,« siger han og minder om, at ordet »minister« betyder tjener.
  • Skaarup fortsætter: »Der er stadig en del ting, der virker uafklarede og virker som om, der er grund til at stille flere spørgsmål.«
    For eksempel: Hvad svarede Statsministeriet Justitsministeriet efter at have modtaget de tre udkast til en udtalelse fra Morten Bødskov 19. november 2013 om årsagen til, at Christiania-besøget blev aflyst?
    Og hvad var det præcist, som Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, mente, der kunne være behov for at beklage?
  • Peter Skaarup hæfter sig desuden ved, at den endelige udtalelse fra Morten Bødskov blev offentliggjort netop 19. november - dagen for kommunalvalget - hvor den druknede en smule i den travle valgdækning.
    Derefter får Venstres Karsten Lauritzen ordet.
  • Folketingets retsudvalg blev ført bag lyset, og der blev givet urigtige oplysninger, opsummerer Karsten Lauritzen:
    »Det afgørende punkt for Venstre er, om statsministeren var orienteret om, at det blev givet urigtige oplysninger.« Og i øvrigt om statsministeren levede op til til tilsynspligt over for sine ministre.
    »Vi håber, at der kommer nogle klare svar,« siger Karsten Laurtizen. Nu får Thorning ordet.
  • Thorning takker for invitationen til samrådet.
    »Jeg vil starte med fuldt og helt at afvise de grundlæggende oplysninger om at jeg os statsministeriet skulle have siddet på oplysninger i flere uger...«
    Thorning afviser at have haft nogen som helst viden om, at Reimann-forklaringen var konstrueret før den 9. december.
    »Jeg kan på det kraftigste afvise, at Statsministeriet sad på oplysninger (om løgnen, red.) i flere uger.«
  • Thorning opremser de svar, hun skriftligt har givet til Folketinget tidligere i dag. Læs en gennemgang af dem her:

    Overblik: Se de vigtigste svar fra Thorning

    www.b.dkStatsministeren Helle Thorning-Schmidt havde personligt kendskab til de dokumenter, som indeholdt belastende oplysninger om Morten Bødskovs rolle i Christiania-sagen, men hun afviser at kende til løgnen. Statsministeriet bad Bødskov overveje en beklagelse.

    Hun hæfter sig ved, at det i den endelige version af Bødskovs udtalelse fremgik, at retsudvalget ikke havde fået det retvisende billede af, hvorfor Christiania-turen måtte aflyses.
    »Det var efter min mening det afgørende. Det er de væsentligste fakta i sagen, « siger hun.
  • Thorning gentager: Statsministeriet kendte ikke til selve løgnen om årsagen til den aflyste Christiania-tur før 9. december.
    »Det var helt nye oplysninger for Statsministeriet,« siger hun.
  • Statsministeriet kendte ikke til selve forløbet omkring aflysningen - altså forløbet som foregik i Justitsministeriet og mellem Morten Bødskov og SFeren Anne Baastrup tilbage i februar 2012.
  • Thorning havde intet at gøre med, at Bødskovs beklagelse over, at have været med til at vildlede retsudvalget blev sløjet fra den endelige version af hans udtalelse, fortæller hun.
  • Djævelen ligger i detaljen: Thorning afviser at have kendt til selve løgnen, men hendes ministerium blev gjort opmærksom på, at Bødskov havde noget at beklage, og at retsudvalget havde fået et "forkert billede" af den egentlige årsag til Christiania-turen.
  • Om Thornings pligt til at føre tilsyn med sine ministre:
    »Efter Statsministeriets meget klare vurdering er der intet i intet juridisk grundlag for, at jeg skulle have handlet anderledes,« fastslår Thorning.
    »Jeg mener ikke, at der i denne sag er grundlag for at rejse NOGEN kritik af mig som statsminister. Herunder min tilsynsforpligtelse.«
  • Peter Skaarup ønsker nu svar på, om tingene virkelig skete sådan, som Thorning fremstiller det.
    Hvis der for eksempel var telefonnotater fra ministeriet, som kunne bakke hendes forklaring op, ville det hjælpe, påpeger han.
  • Peter Skaarup hæfter sig igen ved, at Christian Kettel Thomsen 19. november opfordrede Bødskov til at komme med en form for beklagelse. Men en beklagelse over hvad?
    »Kun det ikke være interessant for Statsministeriet at finde ud af, hvorfor man ovre i Justitsministeriet giver en begrundelse for at aflyse besøget?«
    Og videre: Var det i orden, at Bødskovs beklagelse blev fjernet fra den endelige version af hans udtalelse?
  • Det var mange spørgsmål fra Skaarup. Thorning får ordet igen. I punktform:
    - Nej, det var ikke underligt, at der ikke blev lavet telefonnotater om samtalen mellem departementscheferne i Justitsministeriet og Statsministeriet. Det var der ikke krav om, siger Thorning.
    - Grunden til at der blev ændret i de forskellige udkast til Bødskovs udtalelse, var, at Bødskov og Anne Baastrup drøftede sagen. Det var deres bord.
    - Desuden gør Thorning det nu helt klart: Det der skulle beklages var, at retsudvalget ikke fik den reelle begrundelse for at Christiania-turen måtte aflyses.
    »Om der skal stå en beklagelse eller ej? Det handler om en pressemeddelelse - ikke et svar til Folketinget. Det er jo så et politisk spørgsmål,« siger Thorning.
  • Karsten Lauritzen beder Thorning bekræfte, at hun allerede den 19. november vidste, at Folketingets Retsudvalg ikke havde fået retsvisende oplysninger.
    »Det står klokkeklart, at statsministeren allerede den 19. november vidste, at justitsministeren havde ført retsudvalget bag lyset,« siger Laurtizen.
    Det bekræfter Thorning ikke i sit svar.
  • De Konservatives Tom Behnke borer videre i samme emne: Statsministeriet fik besked om, at Justitsministeriet ikke havde givet retvisende oplysninger:
    »Er man så ikke bare en lille bitte smule nysgerrig ovre i Statsministeriet over, hvilken begrundelse, man så har givet?« spørger han.
    »Hvorfor er der ikke et hav af alarmklokker, der ringer?«
  • Thorning og spørgerne taler direkte forbi hinanden.
    Thorning holder fast i, at hun ikke kunne vide, at Justitsministeriets Reimann-manøvre (den falske forklaring) var konstrueret til lejligheden. Men spørgsmålene går på, hvorfor hun ikke reagerede, da hun fik besked om, at retsudvalget havde fået vildledende oplysninger.
  • Venstres Martin Geertsen har fået ordet.
    Han tager fat på Christian Kettel Thomsens forslag om at lade Bødskov beklage.
    »Vi må lægge til grund, at Statsminsteriet opfatter det som vigtigt,« når der er behov for at beklage noget. Hvilke overvejelser gjorde man sig i Statsministeriet, da man så, at den eneste opfordring, som Statsministeriet havde bedt Justitsministeriet om at tage med i udtalelse, IKKE kom med?
  • »Det vigtigste for Statsministeriet den dag var ikke beklagelsen. Det var, at det kom ud til offentligheden og danskerne, at retsudvalget ikke havde fået den reelle begrundelse. Offentligheden skulle så hurtigt som muligt have den oplysning. Det er alvorligt nok,« siger Thorning.
  • Venstres Søren Pind får ordet.
    Han undrer sig over, at Statsministeriet tilsyneladende er ligeglad med, at Justitsministeriet IKKE tog beklagelsen med, når nu Statsministeriet havde foreslået det.
    »Derfor skylder statsministeren en grundigere forklaring på, synes jeg, hvorfor det gled ud. Det med at informere offentligheden kan være meget godt,« siger Søren Pind.
    Han beder desuden om svare på, om Thorning mener, at Bødskov har »talt usandt med vilje«. Altså det, som man på normalt dansk ville kalde at lyve.

  • Thorning gentager, hvad hun allerede har sat i Folketignetsalen - hun roser Bødsov for at have beklaget sin rolle i sagen:
    »Den tidligere justitsminister har beklaget, at han har bidraget til, at der ikke blev givet de korrekte oplysninger til Folketinget.«
    Og videre: »Det er stærkt beklageligt, at retsudvalget ikke har fået den reelle begrundelse for aflysningen af Christiania-besøget.«
  • Så er det Enhedslistens tur til at stille spørgsmål. Pernille Skipper får ordet.
  • Pernille Skippers spørgsmål i punktform:
    - Hvad var dialogen mellem Thorning og hendes departementschef om udkastene fra Justitsministeriet?
    - Hvad var dialogen mellem de to ministeriers departementschefer?
    - Spurgte Christian Kettel Thomsen slet ikke ind til selve hændelsesforløbet om hele Christiania-sagen?
  • Thorning tager ordet...
  • Thorning så både udkastene og den endelige version af Bødskovs udtalelse. Og hun vidste, at hendes departementschef kom med overordnede forslag til ændringer. Den endelige formulering skyldtes dog den dialog som Morten Bødskov havde med retsudvalgets daværende formand, Anne Baastrup.
    De to departementschefer, Kettel Thomsen (stats) og Axelsson (justits) taler om: »Ud fra den hukommelse, der er, så bliver der talt om - mellem det første og det andet udkast - om der skulle en beklagelse ind...« siger Thorning.

    Og nej, Statsministeriets departementschef spurgte ikke nærmere ind til selve hændelsesforløbet.
    »Vi havde ingen grund til at betvivle, at det var det, der skulle være foregået ... Ja, det er da også temmelig store sager, hvis retsudvalget ikke har fået den reelle begrundelsen for aflysningen. Det går op for os den 19. november. Det er sådan set alvorligt nok og kan også godt fortjene en beklagelse. De (Bødskov og Baastrup, red.) valgte så at tage den ud. Det har vi så ikke yderligere kommentarer til.«
  • Peter Skaarup slår ud med armene:
    »Det med Johan Reimann er ikke det, der interesserer retsudvalget.«
  • Skaarup: »Kan statsministeren ikke se, at der er sket en helt fundamental ændring fra de to første udkast til pressemeddelelsen til den tredje?«
    Og: »Er der virkelig ingen alarmklokker, der bimler løs i Statsministeriet?«
  • Thorning understreger, at denne sag IKKE er normal. Hun forsøger at svare på Skaarups spørgsmål:
    »Jeg ser de her udkast (fra Justitsministeriet, red.). Jeg ser det første. Jeg ser det andet. Og den endelige pressemeddelelse ser jeg faktisk ikke, før den er sendt ud. Vi får den sendt over til orientering.«
  • Det skrev hun i øvrigt også i sine skriftlige svar til Folketinget forud for samrådet. Mere om det her:

    Overblik: Se de vigtigste svar fra Thorning

    www.b.dkStatsministeren Helle Thorning-Schmidt havde personligt kendskab til de dokumenter, som indeholdt belastende oplysninger om Morten Bødskovs rolle i Christiania-sagen, men hun afviser at kende til løgnen. Statsministeriet bad Bødskov overveje en beklagelse.
  • »Det er jo ikke en pressemeddelelse fra Anne Baastrup...«
    Venstres Karsten Laurtizen forstår ikke, at Anne Baastrup tilsyneladende har haft så stor indflydelse på indholdet af justitsministerens pressemeddelelse.
    I den sammenhæng er det værd at huske på, at Anne Baastrup selv havde en del på spil i sagen. Hvis der kom for mange detaljer frem om den reelle begrundelse for Christiania-aflysningen, ville det stå klart, at Baastrup - som formand for udvalget - havde vildledt medlemmer.
    Berlingske afslørede i øvrigt allerede den 5. december, at Baastrup og Bødskov havde været med til at føre retsudvalget bag lyset. En mail afslørede fupnummeret: www.b.dk
  • »Da Anne Baastrup kommer ind over, klargør hun, hvad der egentlig blev givet til retsudvalget af forklaring,« siger Thorning.
    »Ingen kan på det tidspunkt regne ud - i hvert fald ikke ud fra de papirer vi har her - at det ikke er den reelle begrundelse« tilføjer hun. Samtidig advarer hun om, at konkludere for meget på et for tyndt grundlag. Der er kommet meget nyt frem i Christiania-sagen siden 19. november. Man skal - med andre ord - passe på, med at være bagklog, mener Thorning.
  • DFs Dennis Flydtkjær: »Hvorfor går man ikke i dybden med, at Folketinget har fået en løgn?«
  • Der bliver igen talt forbi hinanden. Thorning taler om løgnen i Reimann-manøvren, mens spørgeren taler om, at statsministeren blev bekendt med, at der var givet vildledende oplysninger:
    »Jeg ser virklig ikke nogen grund til at spørge ind til... Det man altid kan spørge ind til, altså at aflysningen var koordineret med Reimann, det kan jeg slet ikke se, at vi skulle kunne vide...« siger Thorning.
  • LAs Simon Emil Ammitzbøll har ordet. Han spørger hvorfor, Thorning bruger formuleringen»efter bedste hukommelse« når hun taler om telefonsamtalen mellem Kettel Thomsen og Axelsson?
    Han hæfter sig desuden ved, at væsentlige detaljer forsvandt fra udkast 1 og 2 til den endelige version 3. Samtidig spørger han, hvor stor en kreds i Statsministeriet, der blev involveret i sagen ? Altså ud over dep.chefen Christian Kettel Thomsen.
  • Thorning forklarer sådan cirka, at »efter bedste hukommelse« er et nødvendigt onde, når der nu ikke foreligger nogen telefonnotater, som kan udleveres.

    Ja, andre medarbejdere i Statsministeriet har set mailsene fra Justitsministeriet, oplyser Thorning. Det var dog kun Kettel Thomsen, som var i kontakt med folkene i Justitsministeriet, tilføjer hun.
  • Men! »Det er ikke sådan, at departementschefen i statsministeriet redigerede i dette her« - altså i pressemeddelelsen fra Bødskov - siger Thorning.
  • Så er det blevet DFs Søren Espersens tur til spørgsmål.
    »Der går ligesom 20 dage, hvor Statsministeriet mentalt hopper af denne her sag,« starter han.
    Han vil gerne vide, hvilke kontakter, der er mellem Stats- og Justitsministeriet og ikke mindst statsministeren og justitsministeren i hele perioden fra 19. november til Bødskovs afgang den 10. december? En periode, hvor justitsministeren var i »orkanens øje,« som Søren Espersen siger.
  • Thorning finder Espersens spørgsmål »lidt underligt«.
    »Har jeg talt med Bødsov mellem den 19. november og 9. december? Ja, det har jeg bestemt. Vi er kolleger. Vi mødes til ministermøder hver tirsdag. Vi sidder i Koordinationsudvalget. Vi har sikkert også mødt hinanden nede i Folketingetssalen. Så selvfølgelig taler vi sammen,« opremser Thorning.
  • Søren Esperson foreslog i øvrigt, at journalisters eventuelle aktindsigter i Christiania-sagen skal behandles efter den gamle offentlighedslov. Ikke den nye, som trådte i kraft første januar - og som virker med tilbagevirkende kraft for aktindsigter, der endnu ikke er blevet behandlet.
  • En af Christiania-sagens hovedpersoner - Pia Kjærsgaard - taler nu.

    »Jeg kan konstatere, at statsministeren under hele dette forløb har udtrykt tillid til justitministeren. Det synes jeg er besynderligt. Meget besynderligt. Statsministeren har jo sagt - ikke på denne måde - at ministeren løj.«

    Hun vil desuden vide, hvordan Thorning fik oplysningerne om PETs vurdering af det skærpede trusselsbillede på Christiania - underforstået: Har Thorning fået stukket oplysninger i hånden, som derved kompromitterer fortroligheden om Pia Kjærsgaards personlige planer om at deltage i turen.
  • »Jamen, jeg havde tillid til justitsministeren efter den 19. Det er alvorligt at retsudvalget ikke fik den reelle begrundelse. Men som jeg husker forløbet, var det ikke sådan at alle diskuterede, om justitsministeren skulle gå af på dette her tidspunkt i forløbet,« siger Thorning.
    De parlamentariske konsekvenser vedr. Bødskov blev først aktuelle omkring den 9. og 10. december, fastholder hun.
    Til Pia Ks andet spørgsmål svarer Thorning:
    »Jeg var ikke bekendt med, at der var en konkret trussel mod retsudvalget.«
  • Nu bliver der en kort pause i samrådet. Der kan tisses af, og journalisterne kan få tid til at stille spørgsmål, oplyser udvalgsformanden.

    Vi fortsætter livebloggen lige om lidt.
leveret af ScribbleLive Content Marketing Software Platform