Berlingske Liveblog

#Politikoduel med Dragsted og Olsen

    Dagpengesystemet er for for mange mennesker blevet et værn mod arbejdsmarkedet. Ca. 18 procent af dagpengemodtagerne i lavtlønsområdet står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er efter min opfattelse et problem.
    Vi har fået et par spørgsmål tilsendt fra Troels Splidsboel. Et konkret forslag faktisk. Det første kommer her:

    Kunne man tænke sig, at arbejdsløse mennesker hver morgen kl. 7 skulle møde op et bestemt sted i deres område fx v. Valby Hallen i København. Her kunne arbejdsgivere og privatpersoner vurdere hvorvidt disse mennesker har kompetencerne, evnerne og ellers er præsentabel. De arbejdssøgende kunne her hyres som daglejer - og måske på sigt opnå fastansættelse?
    Hvis arbejdsgivere og arbejdstagere kunne blive enige om det, så ville det vøre fint med mig.
    Jeg synes det er afgørende, at det vi går efter er at få mennesker ramt af arbejdsløshed tilbage i egentlig fuldtsidsbeskæftgelse og ikke som daglejere til forfaldende arbejde.
    Jeg tror det ville være meget ydmygende at står der hver morgen og blive valgt fra. Det minder mig om scenen i Filmen om Pelle Erobreren, hvor Fra Lasse står tilbage på kajen uden arbejde. Og den scne er egentlig et godt billede på et samfund hvor det er arbejdsgiveren der bestemmer og hvor lønmodtagere bare må stå og bukke og takke. Det tror jeg ikke danskerne ønsker vi skal tilbage til.
    Troels har et opfølgende spørgsmål specifikt til dig, Joachim.

    Mener du, at der er nogle mennesker som ikke har evnerne, hurtighed og kompetencer til at få en job i Danmark idag. Hvorvidt fx en 57 årig ufaglært arbejdsløshed kvinde kan have sine udfordringer med, at skulle matche en 19 årig rumænsk pige som stuepige?
    Problemet er efter min opfattelse, at vi ikke har et særligt rumme
    ligt arbejdsmarked i Danmark. Hvis du ikke kan sælge din arbejdskraft til 110-120kr. i timen, så kan du ikke komme ind på arbejdsmarkedet. Det er et kæmpe socialt problem, fordi det afskærer rigtig mange danskere fra at blive en del af arbejdsmarkedet.
    Jeg er enig i at, der er alt for dårlig plads ¨på vores arbejdsmarked til dem, der ikke kan yde 100%. Arbejdsgiverne burde tage et større ansvar for at give plads. Måske kunne man belønne de arbejdsgivere der gav plads til mennesker med nedsat arbejdsevne, og så kunne dem der ikke tager ansvar betaler til de førnævnte. Lidt som ordningen med praktikpladser.
    En kvinde ved navn Helle har skrevet en kommentar til artiklen om Mette.

    "Hvor dejligt for Mette, at hun kan få job - og hvor dejligt for de politikere, der kan udnytte historien! Jeg har selv brugt 2 hele dage på at aflever uopfordrede ansøgninger i Hobro, Mariager, Randers og Hadsund.. 57 stk blev det til! Og ja, jeg er da også blevet tilbudt flere jobs!!! .. Men jeg er alene mor med et barn, og er dermed hæmmet at tid - kan ikke arbejde aften/weekend, kan ikke tage provisionsarbejde (salg), da jeg er nødt til at vide hvad min indkomst er som minimum".

    Viser det ikke, Joachim, at Mettes pointe ikke kan generaliseres til, at ledige bare
    skal "lette røven"?
    Mettes pointe kan ikke bruges til generalisere alle ledige. Men den kan bruges til at vise, at det kan betale sig at være offensiv. Du siger jo selv, at du har fået flere jobtilbud ved at aflevere uopfordrede ansøgninger. Man skal huske på, at vi har et meget dynamisk arbejdsmarked i Danmark. På den lidt længere bane kan det være en rigtig god ide, at tage et lavtlønsjob. Det bliver for mange springbrættet til et bedre betalt job.
    I forhold til hvad Helle har skrevet om Mette, er det så ikke bare en del af den frie konkurrence og kapitalismen? Hun er ikke villig til at omstille sig og hvis sidemanden er det, ja så forbliver hun arbejdsløs. Er dette ikke fair nok? Hvis hun var omstillingsparat, så ville hun være i arbejde nu. Går ud fra at Joachim er nogenlunde enig, så spørgsmålet er til Pelle.
    Jeg synes det er en vigtgt pointe som Helle kommer med. Nemlig at der kan være situationer i ens liv, der betyder, at man ikke kan tage hvilket som helst job. En enlig mor, kan selvfølgelig ikke arbejde når daginstitutionerne er lukket. Vi skal huske at det ikke bare er den arbejdsløse, der skal tilpasse sig arbejdsgiverne. Det er også arbejdsmarkedet der skal tilpasse sig lønmodtagerne.
    David. Jeg synes mit svar nedenfor dækker det meget godt. Jeg tror ikke det flertal af os, der lever at gå på arbejde, er interesserede i at vende tilbage til en situation hvor det alene er arbejdsgiverne der bestemmer løn og arbejdsvilkår.
    Det er for let købt Pelle. Arbejdsgiverne er jo i konkurrence med hinanden om at få den bedste arbejdskraft. Du får det til at lyde som om arbejdsgiverne står sammen mod arbejdstagerne. Sådan forholder det sig ikke.
    Et spørgsmål til Joachim. I tredje kvartal 2014 var der 191.000 personer, der aktivt søgte job, men ikke kunne få det. I samme periode var der 22.200 ledige stillinger i den private sektor ifølge Danmarks Statistik. Viser det ikke, hvor meningsløst det er, hvis alle ledige skulle cykle rundt med uopfordrede ansøgninger til arbejdsgivere?
    Nej, det gør det ikke. Nu er det med at cykle rundt, jo et meget fortegnet billede. Men pointen er, at der ikke et bestemt antal job i en økonomi. Det er jo heller ikke de samme mennesker, som er arbejdsløse dag ud og dag ind, heldigvis. Der er stor rotation på det danske arbejdsmarked. Der er 600.000 - 700.000 jobåbninger om året.
    af Joachim B. Olsen redigeret af Nikolaj Rytgaard 12/18/2014 1:29:51 PM
    Jeg er grundlæggende enig med spørgeren. Det er lidt som hvis man har ti æg og vil have dem ned i en bakke med plads til seks. Du kansnakke hårdt til æggene, du kan køre dem rundt på cykel og du kanmale dem gule, røde og blå for at gøre dem attraktive for bakken. Der er stadig kun plads til seks.
    Der er selvfølgelig eksempler på at en arbejdsgiver ansætter en ekstra fordi han/hun kan se et potentiale i en ansøger der møder op. Men det er særtilfælde. Grundlæggende er problemet at der er flere ledige end der er ledige arbejdspladser fordi vi er i en lavkonjunktur.
    Problemet er at lang de fleste af de job besættes af mennesker, der allerede har et arbejde. Det er meget svært for dem udenfor at komme ind - særligt dem der er oppe i årene. De får det ene afslag efter det andet
    Den gennemsnitlige ledige går ledig i 23 uger. Det siger noget om, at det faktisk ikke er så svært, at finde et job i dag. For nogle er det naturligvis. Men man kan ikke konkludere, at det overordnet er svært at finde et job.
    Vi går videre med et spørgsmål fra Niels Andersen:

    "Hovedparten på offentlig forøgelse pga. arbejdsløshed ønsker jo ikke at tage jobs, fordi det slet og ret ikke kan betale sig for dem. Hvorfor stå tidligt op hver morgen for at passe et job, når du kun får 500-1000 mere om måneden?"
    Det er en myte. Livet som arbejdsløs er ingen dans på roser. Du skal ståt til rådighed for aktivering fx i nyttejob, hvor du arbejder fuld tid for din kontanthjælp. Du skal være aktivt søgende, og du skal selvfølgelig tage de job du tilbydes. Så man kan ikke bare vælge at ligge hjemme på sofaen det er en myte. Valget står mellem et rigtigt job, eller aktivering i underbetalte nyttejob.
    Alle undersøgelser viser, at danskerne er et meget arbejdsomt folk. Vi har faktisk en af de højeste erhvervsfrekvenser i den rige del af verden.
    Det er rigtigt, at når man ser på beskæftigelsesgraden hos den gruppe af ledige, som får meget lidt ud af at arbejde, så er den markant lavere end for de grupper, som får mere ud af at gå på arbejde. Der er incitamentsproblemer i det danske overførselsindkomstsystem. Det er velbelyst. Senest af økonomiministeriet i år. Hvis incitamenterne bliver bedre, så vil beskæftigelsen stige.
    Pelle. Du skriver, at "alle undersøgelser viser, at danskerne er et meget arbejdsomt folk". To forskere fra Københavns Universitet har i en bog fra 2013 kortlagt danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft. Det er sket gennem svar fra 829 virksomheder, der brugte østeuropæisk arbejdskraft samt 541 virksomheder, der havde valgt ikke at gøre det. Deres hovedkonklusion er, at virksomheder vælger østeuropæere som arbejdskraft, da de bliver anset for mere arbejdsvillige og fleksible. Siger det ikke noget om, at danskernes arbejdsiver kan ligge på et lille sted ift. arbejdstagere fra andre lande?
    Jeg synes, at det vil være bedre med lavere overførselsindkomster, fordi det vil betyde, at ledighedsperioden blev kortere. Folk vil få en større tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed få højere livsindkomster.
    Og det kan betale sig: A-kassernes samvirke har i dag udgivet en rapport, der viser, hvor meget man taber hvis man går fra job til dagpenge. En sosu mister 30 % af sin indkomst, en metalarbejder mister 40% og en akademiker 60%. Så det er rigtig dyrt at blive arbejdsløs i Danmark
    Jeg tror det sigr noget om, at østeuropæere fra f.eks. rumænien er langt mere desperate. De kommer for et samfund uden nogen social sikkerhed og med meget lave lønninger. Set fra arbejdsgiverside, er det jo skønt at have lønmodtagere, som er så desperate at e accepterer hvad som helst. Set far lønmodtagerside, er det knap så sjovt
    Det kan betale sig for de fleste at arbejde. Det er fuldstændig rigtigt. Men i lavtlønsområdet får folk meget lidt ud af at arbejde. Det er problematisk, fordi det påvirker rent faktisk folks adfærd.
    Jeg trækker lige et spørgsmål ind fra David Sjøgren Christoffersen om, hvorvidt ledige bør søge arbejde i udlandet. Det kommer her.
    Men er der ikke også mulighed for arbejde i udlandet, specielt i EU? Skal de tal ikke også med? Det er vel bedre end at folk er arbejdsløse i Danmark.
    Da jeg var dreng måtte min far rejse til udlandet og arbejde fordi han ikke kunne få job i Danmark. Det var ikke særlig skægt at stå og vinke farvel på hovedbanegården. Jeg synes det er fint hvis folk søger jon i udlandet, men vi skal ikke tvinge folk til at forlade deres familier. Vi skal sikre arbejde til dem her i Danmark.
    Jeg kan forstå, at det for mange ville være en stor beslutning at flytte til udlandet. Men hvis man er ung og man har muligheden, så er det bare med at komme afsted.
    For 35 år siden - var jeg direktør for erhvervsrådet i en af de store byer i dette land - jeg foreslog at man lod arbejdsløse finde sammen i arbejdsgrupper, med det formål at understøtte dem i at udvikle produkter og virksomheder for der er et enormt potentiale i alle de mennesker hvis de fandt sammen på tværs af alle faggrupper - og fik lov til at starte noget op. Det fattede man ikke en skid af - dengang på Christiansborg - og det gør man stadig ikke. Så sagde jeg min stilling op - det var simpelthen for tåbeligt, det hele.
    Og det er det stadigvæk.
    Jeg synes godt man kunne gøre meget mere for at understøtte ledige i at starte deres egne virksomheder op. Engang havde vi en iværksætterydelse, som svarede til dagpengene, og som man kunne modtage når man prøvede at starte en virksomhed. Det ville måske være en god idé at kigge på sådan en ordning igen.
    Pelle, du skrev tidligere, at "man kan ikke bare vælge at ligge hjemme på sofaen, det er en myte". Det har David Sjøgren Christoffersen en lidt anden oplevelse af.
    Jeg er set personelige eksempler på at det ikke er en myte Pelle. Jeg har i et personligt eksempel set en person på kontakthjælp tage på ferie flere gange, da personen bare skulle angive at han stod klar på arbejdsmarkedet. Jeg har set andre gå direkte til kontanthjælp, hvis de ikke kunne få SU. De så så ikke engang job som en mulighed. Hvordan forklares det?
    Man må gerne tage på ferie som kontanthjælpsmodtager ligesom andre danskere har man ret til fem ugers ferie. Det synes jeg er helt rimeligt. Hvorfor skal kontanthjælpsmodtageres børn ikke på ferie?
    Der er heller ikke noget galt i at søge kontanthjælp efter SU, mens man leder efter arbejde. Det er derfor vi har en kontanthjælp. Men man skal selvfølgelig står til rådighed og være aktivt søgende.
    Og så tror jeg vi skal passe på med de enkelttilfælde. Der er da helt sikkert nogle snøbler derude, som ikke gør nok. Men det skal ikke få os til at stramme regler eller sænke ydelser for det store, store flertal som gør alt hvad de kan for at komme i arbejde. Lad os dog koncentrere os om dem. Når de så alle er komme ri arbejde, så kan vi tage fat i kraven på Snøblerne.
    Der er mange tåbeligheder i beskæftigelsystemet. Vi har skabt et system i Danmark med høje skatter og høje overførselsindkomster. Det mindsker det private forbrug og presser mange ud af arbejdsmarkedet.. Derfor er vi nødt til at bruge milliarder på at ansætte socialrådgivere, jobkonsulenter og drive dyre jobcentre. Vi er nødt til at have regler, cirkulærer og kontrol af ledige fordi det ellers løber de offentlige udgifter løbsk. men det er et system som hele tiden bider sig selv i halen. Hvis vi havde lavere skatter og lavere overførselsindkomster, så ville gruppen af danskere som til en hver tid står uden for arbejdsmarkedet være mindre.
    Jeg trækker lige et spørgsmål ind fra Frank Mogensen.
    Udfordringen består i at vi gerne vil sikre folk et net, der gør dem i stand til at klare sig, og har et fast fundament under fødderne, da det giver det bedste udgangspunkt for at søge job, kombineret med at vi gerne vil de personer "til livs", der udnytter nettet og reelt ikke ønsker andet end nettet... På den ene side af diskussionen er de som vil straffe (hvilket berører de som reelt har et behov), og på den anden side de om ikke ønsker sanktioner (hvilket giver frit spil for free-loaders)....
    Hvordan får man et system der virker, når man ikke må forskelsbehandle mennesker der er forskellige?
    Mange tak for taletid og tak for de gode svar :)
    Det er et rigtigt godt spørgsmål. Men som jeg skrev i det foregående indlæg. Hvis der står en helt masse fremme i køen som kæmper for at komme i arbejde, så skulle vi måske bruge lidt mere tid på at hjælpe dem, end på at piske rundt efter Dovne Robert.
    Det bedste system, er et system, hvor flere af sig selv har et incitament til at være i beskæftigelse. Problemet er ikke så meget dem som udnytter systemet. ( Det er naturligvis et problem). Det største problem er at mange simpelthen agerer rationelt i det system, som nu engang eksisterer. Det er svært at bebrejde folk, som kun får 6kr i timen ud af arbejde, at de arbejder i mindre grad end andre.
    Tiden er ved at rinde ud, så lad os runde af med et sidste spørgsmål: I to har tidligere stået over for hinanden og kender hinandens synspunkter. Er der noget i den her debat, som I er enige om?
    Jeg tror vi er enige om, at det er et kæmpe problem, at så mange danskere er udenfor arbejdsmarkedet og har meget svært ved at komme ind. For det fællesskab der er på en arbejdsplads er vigtigt i vores samfund. Men vi er bare ikk enige om, hvad der skal til for at løse problemet.

    Joachim mener at lavere ydelser til ledige vil få flere i arbejde, jeg mener det handler om at øge efterspørglen efter arbejdskraft, f.eks. ved at nedsætte arbejdstiden, og så handler det også om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked fx ved at stille krav til arbejsgiverne om at tage et strre social ansvar.
    af Pelle Dragsted redigeret af Nikolaj Rytgaard 12/18/2014 1:58:25 PM
    Jeg tror, vi er enige om at det er et problem, at mange danskere simpelthen ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi man rent faktisk skal være enorm produktiv i Danmark for at man kan få foden indenfor. Løn og produktivitet hænger sammen. Er man ikke produktiv nok til at en arbejdgiver vil betale 110-120kr, for ens arbejdkraft, så er man dømt til et liv på overførselsindkomst i Danmark. Det er et enormt socialt problem. Men vi er nok ikke helt enige om løsningen.
    Der tikker fortsat spørgsmål ind, men vores tid er desværre gået. Tak til jer, der deltog i diskussionen, og tak til Joachim og Pelle for at stille op.
    Tusind tak for gode spørgsmål i en vigtig debat, som nok kommer tl at fortsætte
    Tak for muligheden. God jul og godt nytår til alle.
leveret af ScribbleLive Content Marketing Software Platform