Berlingske Liveblog

Poul Høis valgblog

    Analytikere: Clinton har 85% chance for at vinde

     
     

    Clintons vinderchancer falder fortsat, men hun er stadig favorit til at vinde præsidentvalget, siger prognosemagerne. De seks mest estimerede af slagsen giver hende mellem 67 og 98 procents chance for at vinde på tirsdag.  Her er deres bud på vinderchancerne lige nu

     

    NY Times

    84% Clinton

    67% Clinton

    98% Clinton

    83% Clinton

    89% Clinton

    91% Clinton

    Gennemsnit: 91,3 pct. Clinton
     

    Kilde: The Upshot

    Da vi målte 23. oktober - altså før før FBI-gate - var hendes vinderchancer 93,5 pct. Nu er  de faldet med 8,5 point. Det skyldes formentlig både FBI-gate, men også, at vælgerne som regel "kommer hjem" i slutspurten af valgkampen.

     

    Nørdernes kamp

     
     
    Cohn.          Image result for nate silver
     
    Her er valgets to top-nørder - Nate Cohn fra New York Times (tv) og Nate Silver fra 538 (th). Cohn er opkomlingen, som for alvor kan slå sit navn fast, hvis han vinder over den gamle mester i prognosemageriet. 
     
     
    De vil sikkert blive forskrækkede over ordet "kamp," for de virker begge som den slags fredelige unge mænd, som allerhelst ville sidde og lege med et regneark eller tælle trækfugle på en regnvåd eng.
    Men Nate Silver og Nate Cohn er ikke desto mindre kommet i en nørdernes kamp, for de er de p.t. to mest berømte prognosemagere i amerikansk politik, og de er ikke enige om, hvordan man foretager den slags.
    Silver er manden bag den mest berømte målingsaggregator, Fivethirtyeight.com, og det var ham, som i 2008 og 2012 forudså Obamas sejre, mens andre havde en tendens til at løbe forvildede rundt i ring, og det er han med rette blevet berømt på.
    Nate Cohn var i valgkampen i 2012 en mini-Nate; han foretog analyser for New Republic, men stod i skyggen af sin meget mere kendte navnebror. 
    I 2012 arbejdede Nate Silver for New York Times, men han fik bagefter et bedre tilbud fra ESPN og flyttede sin forretning over til dem, og i stedet ansatte New York Times Nate Cohn, som har været manden bag avisens ambitiøse politiske analyseapparat på Upshot.
     
    Og nu når vi til kampen.
    Hvor Silver og Cohn i 2012 var enige om prognoserne, så kniber det mere i år, og det har vakt opsigt.
    Kort sagt - så er Cohn mere optimistisk på Clintons vegne og Silver meget mindre. Cohn mener f.eks. i skrivende stund, at Clinton har 86 procents chance for at vinde, mens Silver kun mener, at hun har 66 procents chance.
     
    Det har ikke noget med personlige eller politiske sympatier at gøre, men noget med metodologi.
    Silver mener, at man skal vægte nye målinger meget tungere end målinger, som er et par dage gamle, og derfor kan en enkelt ny måling også få hans model til at gungre.
    Her er et eksempel fra hans site i dag:
     
     
     
    Klokken 10:07 har han fastsat Clintons chancer til 66,7 procent, men klokken 11:17 lander der så en måling fra Missouri, hvor Trump ifølge målingen står til at vinde med 13 point (eller 12 point, hvis man trækker målerens hus-effekt fra).
    Dermed ryger Clintons valgchancer over et procentpoint ned - til 65,7 pct.
     
    På den ene side er det logisk, for nye målinger er de nyeste, og de angiver, hvordan slaget står lige nu.
     
    Men på den anden side er det også en kende hysterisk, som Nate Cohn vil sige.
    Tag ovennævnte eksempel: Missouri er ikke en svingstat, det er en sikker Trump-stat, og der er tale om en enkelt måling fra en uprøvet måler. Systemet er for følsomt, hvis sådan en enkelt måling skal få Clinton til at tabe over et point i valgchancer.
    Derfor vælger Cohn også at se på målingerne over længere tid. Han tror ikke, at vælgerne skifter mening fra den ene dag til den anden, men at det mere er en proces over tid.
     
    Eller med et banalt eksempel:
    Nate Silver mener, at valget drejer sig en personbil. Nate Cohn mener, at valget drejer som en lastbil med hænger og tungt læs.
     
     
     
     
     
    Nate Silver har været så venlig at lave ovenstående grafik, som viser forskellen på de anerkendte aggregatorer (og læg mærke til, at Real Clear Politics ikke er imellem dem!). 
    De pågældende er 538 (ræven), New York Times (det gotiske T), Pollster ( (H), Princeton (skjoldet) og Votamatic/Daily Kos (orange flagmand).
    Silver placerer selv 538 i den fjerdedel, hvor målerne er hurtige til at reagere på nye målinger og tager usikkerhed mest i betragtning, mens man i den anden ende finder målere som Pollster og Princeton, der ser målingerne over lang tid og uden samme usikkerhed.
     
    Derfor vibrerer Silvers måling også så meget mere. Siden sidste uge har meningsmålingerne generelt snerpet sig sammen herovre - de giver stadig Clinton en sejr, men en mindre sejr end for en uge siden - og det har fået procenterne til at rasle ned hos Nate Silver. Mens de øvrige aggregatorer stadig har hende med over 84 procents vinderchancer, fordi de måler over længere tid.
     
     

     

    Image result for weiner and comey

    Det angivelige sexting-monster, Anthony Weiner, (tv), og FBI chef James Comey. "Anthony Weiner er en misbruger. Dit brev hjalp ham med at forsætte sit misbrug," skriver Weiners offer til FBi-chefen.

     

    15-årigt offer skriver vredt til FBI-chef: "Jeg troede, du skulle beskytte mig"

     

     

    Hun er navnløs, men spiller en hovedrolle i de sidstes dages valgkamp, og nu skriver hun et vredt brev til den mand, som har bragt hende ind i valgkampen - FBI-chef James Comey.

    "Hun" er den 15-årige unge kvinde, som tidligere kongresmedlem Anthony Weiner sextede med i foråret. I august blev sextingen afsløret, og FBI har siden efterforsket sagen mod ham, og under efterforskningen fandt FBI emails, som kunne have forbindelse til Clintons emails. Weiner var gift med Huma Aberdin, som er en af Clintons nære medarbejdere, og hun og Weiner delte en huscomputer, som FBI beslaglagde. Det kom frem fredag, hvor FBI-chef James Comey overraskende sendte et brev til Kongressen om den nye vinkel i efterforskningen. Trump-lejren gav ham en knuser, og Clinton-lejren hævdede, at han forsøgte at kuppe valget.

    Men glemt i det politiske politiske spil er det 15-årige angivelige offer, som nu tager bladet fra munden i et følelsesladet brev til James Comey. Brevet er optrykt herunder på engelsk, men kort fortalt skriver hun, at hun har slået knuder på sig selv for at komme FBI i møde og bl.a. fremrykket afhøringer med agenter, så de kunne foregå nu i stedet for efter valget, og hun føler, at FBI misbruger hendes velvillighed ved at gøre hende til hovedperson i de sidste dages valgkamp. Reportere har kimet familien ned, TV-hold står opmarcheret foran hendes hus, hun modtager trusler, og hun og hendes familiemedlemmer bliver antastet på gaden.

    Hun er rasende på Weiner, men næsten endnu mere rasende på FBI-chef Comey, som ikke kunne vente til efter valget med at sende sin meddelelse ud, og dermed gjorde han hende til hovedperson i det store valgcirkus.

    Hun slutter:

    "Jeg troede, at det var dit job som FBI-chef at beskytte mig. Jeg troede, at hvis jeg samarbejde med efterforskningen, så ville min identitet som en mindreårig være beskyttet. Det tror jeg ikke længere (...)

    "Anthony Weiner er en misbruger. Dit brev hjalp ham med at forsætte sit misbrug (...)"

    "Jeg er stærk, jeg er intelligent, og jeg er sikker på, at jeg vil komme ud på den anden side af dette mareridt. Men det vil ikke være på grund af dig og dit job med at beskytte mig (...) Det er på tide, at FBIs chef sætter ofrenes rettigheder over sine politiske meninger." 

    Underskrevet

    "En pige, som mistede sin tro på Amerika"

     

     

     

     

    Her er den 15-åriges brev til FBI-chef James Comey

     

     

    Mr. James Comey

    FBI Director

    November 2, 2016

    I am the 15-year-old (now 16) who was the victim of Anthony Weiner. I now add you to the list of people who have victimized me. I told my story originally to protect other young girls that might be a victim of online predators.

    Your letter to Congress has now brought this whole matter back into the media spotlight. Not even 10 minutes after being forensically interviewed with the FBI for seven hours, I received a phone call from a REPORTER asking for a statement. Why didn’t you communicate with the local FBI agents that I had just spoken to? They could have scheduled our interview sooner or scheduled a time to interview me later, or change locations of the interview. My neighborhood has been canvassed by reporters asking for details about me.

    In your letter, you chose to use a vague approach, meaning the media had to keep searching to try and find out what evidence you had uncovered and how. Every media outlet from local to national has contacted me and my family to get my “story.” Why couldn’t your letter have waited until after the election, so I would not have to be the center of attention the last week of the election cycle?

    In his “cooperation” with you and with his love of the spotlight, Anthony Weiner has given information that led to the media finding me. You have assisted him in further victimizing me on every news outlet. I can only assume that you saw an opportunity for political propaganda.

    I thought your job as FBI Director was to protect me. I thought if I cooperated with your investigation, my identity as a minor would be kept secret. That is no longer the case. My family and I are barraged by reporters’ phone calls and emails. I have been even been blamed in a newspaper for causing Donald Trump to now be leading in some polls and costing Hillary the election.

    Anthony Weiner is the abuser. Your letter helped that abuse to continue. How can I rebuild my life when you have made finding out my “story” the goal of every reporter? When I meet with my therapist next time, she will already know what we are going to talk about before I get there by reading Friday, October 28th, 2016’s New York Times article.

    I may have been Weiner’s victim, but the real story here is that I am a survivor. I am strong, intelligent, and certain that I will come out from under this nightmare, but it will not be as a result of your doing your job to protect me. I hope that by making my letter to you public, you will think about how your actions affect the victims of the crimes you are investigating. The election is important, yes, but what happened to me and how it makes me feel and how others see me, is much more important. It’s time that the FBI Director puts his victims’ rights above political views.

    — Girl that lost her faith in America

    P.S. To all reporters: AP, FOX, CBS, NBC, and all other media outlets, please respect my position and stop interrupting my life!

     
     

     

    Sort kirke stukket i brand - men "ikke politisk," siger minister i Mississippi

     
    Natten til i går stak ildspåsættere en sort kirke i Mississippi i brand og skrev på muren til den brændende kirke: "Vote Trump." Stem på Trump.
    Kirken udbrændte totalt indvendigt.
    Team Hillary udlagde det som udtryk for politisk hærværk fra Trump--aktivister, mens Team Trump udlagde det som ditto fra Clintons side. Det var clintonsk forsøg på at få sorte ud til stemmeurnerne, tweetede mange Trump-aktivister.
     
    Mississippis republikanske indenrigsminister mener ikke, at der er tale om politik.
     
    "Vores indledende efterforskning tyder på, at det skete ikke er af politisk natur, også selv om det siger "Vote Trump" på siden af kirken. Så alle bør slappe af, ind til vi kommer til bunds i sagen," siger han til New York Times.
     
     
     
     

    FBI vil efterforske mystisk tweet fra FBI

     
    FBI har nu iværksat en intern undersøgelse af en af forbundspolitiets Twitter-konti, som for et par dage siden begyndte at offentliggøre gamle dokumenter, som belastede Clinton og gavnede Trump.
     
    Først udsendte kontoen et tweet, hvor Trumps far, Fred Trump, blev omtalt som "filantrop," og senere kom så følgende tweet:
     
     
    FBI henviser her til nogle dokumenter, som går tilbage til en sag fra 2001, hvor forbundspolitiet undersøgte en benådning af en berygtet rigmand, Marc Rich. Daværende præsident Clinton benådede ham på sin sidste dag i embedet, og FBI henlagde sagen i 2005. Ingen af dokumenterne er tilsyneladende nye, men de førte straks til ny omtale af Clinton-parrets påståede luskerier, og de førte også til nye anklager mod FBI for endnu engang at forsøge at sætte sit aftryk på valget.
     
    I første omgang sagde FBI i en meddelelse, at offentliggørelserne blot var per protokol - at de pågældende dokumenter automatisk blev offentliggjort efter en årrække - men flere medier skriver i dag, at sagen nu er havnet hos FBIs Inspection Division, som er den afdeling, som efterforsker interne anliggender. Efter endt efterforskning vil sagen blive overdraget til "Office of Professional Responsibility" for at finde ud af, om der skal udmåles en straf over en eller flere involverede.
    Det er uvist, hvorfor sagen er overgået til intern undersøgelse, og det er i modstrid med FBIs første meddelelse i sagen.
     
     
     
     
     
     
     

    2012 versus 2016

     

    Jeg ved godt, at jeg er gammel-ish, men somme tider kan det have sine fordele. For i den almindelige målingspanik er det godt at kunne huske tilbage til 2012, hvor Obama i næsten hele oktober stod lige med Romney, og hvor målere som Gallup havde Mitt Romney med en dunderføring. Først til allersidst førte Obama beskedent i de aggregerede målinger. RCP havde ham foran med 0,7 point på valgdagen. Obama vandt med 3,9 point.
    På den baggrund virker 2016 altså ikke så tæt, som ovenstående grafik viser. Hos Pollster havde Obama i 2012 en føring på godt én pct. få dage før valget, og hos Pollster har Clinton nu en føring på tæt på seks point.
    Gennem valgkampen i 2012 havde Obama en gennemsnitlig føring på 1,8 point; denne gang har Clinton haft en gennemsnitlig føring på 5,2 point, viser ovenstående opgørelse, som stammer fra The Crosstab
     
     

    Når Donald Junior besøger et gymnasium

     
    Kan I huske dengang i gymnasiet, hvor det var - alt efter alder og interesse - Beatles mod Stones, Apple mod PC, Pershing II mod SS-20, Liverpool mod Manchester, nørder mod jocks.
    Nu er det "red hats" mod "rainbow hats," som denne video viser. Donald Trumps søn, Donald Jr., kommer på besøg på et amerikansk gymnasium, og pokker bryder løs.
    Uanset hvilken side du er på - så er det hjertestyrkende at se.
     

     
    Jeg beklager, at opdateringen i de seneste dage har været så begrænset, men der har været mange mandage i denne uge. Forhåbentlig er det nu torsdag.
    Så, onwards.
     

    Hvad betyder email-sagen for vælgerne?

     

     
    Ovenstående tweet fra Marquette University er kryptisk, men den er også - når man får afkodet tallene - illuminerende for, hvordan vælgerne har håndteret Clintons email-sag.
     
    Marquette producerer, hvad der formentlig er den mest estimerede måling i Wisconsin, som er en stat, som Donald Trump på det seneste har lagt utroligt meget energi i at vinde.
    Og staten har da også demografien til at være en mulig Trump-stat - med forholdsvist mange hvide uden videregående uddannelse og med relativt få latinoer.
     
    Så dagens Marquette-undersøgelse var ventet med spænding. Det overordnede resultat er, at Clinton fører med 46 pct. mod 40 pct., men det er ikke, hvad ovenstående tweet handler om.
    Undersøgelsen blev foretaget over tre dage/perioder - onsdag/torsdag, fredag og weekenden/mandag.
    Torsdag førte Clinton blandt de adspurgte med 47 mod 36 pct. til Trump.
    Om fredagen - den dag, hvor FBI offentliggjorde sit brev om Clintons emails - førte Trump omvendt med 48 pct. mod 40 pct.
    Lørdag, søndag og mandag var Clinton tilbage i føringen med 46 pct. mod 40 pct.
     
    Det tyder på, at Clinton fredag tog et gevaldigt dyk på grund af email-sagen, og hvis valget havde fundet sted fredag eller måske lørdag, så ville hun have tabt.
    Men over weekenden og mandag sundede hendes potentielle vælgere sig og sendte hende i front igen.
     
    Det er muligvis også forklaringen på, at de målinger, som er offentliggjort i dag, har været mere positive for hende end f.eks. de målinger, som blev offentliggjort mandag og tirsdag. Clintons potentielle vægere er ved at lægge hendes emails bag sig.
     
     
     
     

    Hvordan svinger det i svingstaterne?

     

    Her er nogle af dagens gode målinger fra svingstaterne, og eftersom målinger efterhånden har udviklet sig til en buffet - man tager kun det, man har lyst til at tage - så har jeg opdelt dem i to kategorier. Så du kan gå direkte til din kategori.
     
    Kategori 1: Målinger, som er gode for Donald Trump
     
     
    Pennsylvania
     
    Clinton 45 pct.
    Trump 43 pct.
    Johnson 2 pct.
     
     
     
    Nevada
     
    Clinton 43 pct. 
    Trump 49 pct.
    Johnson 5 pct.
     
     
     
     
    Kategori 2: Målinger, som er gode for Hillary Clinton
     
    Wisconsin
     
    Clinton 46 pct.
    Trump 40 pct.
    Johnson 4 pct.
     
     
     
    North Carolina
     
    Clinton 47
    Trump 44 
    Johnson 3
     
     
    Pennsylvania
     
    Clinton 48 pct.
    Trump 43 pct.
    Johnson: 3 pct.
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

    Højre-aktivist skyder to betjente efter strid om sydstatsflag

     
     
    Det var ikke Donald Trump, som i morges lokal tid skød og dræbte to politibetjente i et baghold i Des Moines i Iowa. Men inden dagen er omme, vil Trumps kritikere uden tvivl forsøge at få det til at se sådan ud.
    For den formodede gerningsmand, Scott Michael Greene, var en berygtet racist, højreaktivist og - viser det sig nu - Trump-tilhænger.  Lokalavisen Des Moines Regster har offentliggjort ovenstående foto, som viser Greenes hjem i Des Moines, og reporteren skriver i ovenstående tweet, at Greene for to uger siden satte et Trump-skilt op i forhaven.
    Reporteren har siden opdateret sit tweet og forklaret, at huset i billedet tilhører Greenes mor, men at Greene tilsyneladende bor der. Han har i officielle dokumenter opgivet sin adresse dertil. Trump-kampagnen siger, at det var ikke Greene, som bad om at få tilsendt et skilt, men Greenes mor. 
     
     
    Scott Michael Greene - anholdt for at lokke to betjente i baghold og dræbe dem.
     
    Des Moines Register har også gravet to andre sager op, som indikerer hvilken person, som vi taler om. I 2014 gik Greene up på parkeringspladsen foran sit daværende hjem, og han skinnede en sort mand i øjnene med en stærk lommelygte.
    Han kaldte ham et ord, som begynder med "n" og rimer på "ligger," og truede ham: "I will f...... kill you." Jeg vil f...... dræbe dig.
     
    Buzzfeed og andre medier har offentliggjort denne video, som viser en YouTube-optagelse fra sidste måned.
     
     
     
    I videoen, som tilsyneladende er offentliggjort af Greene selv, skændes han med to politibetjente, som vil bortvise ham fra et lokalt gymnasium i en forstad til Des Moines.
    Han var tilskuer til en sportsbegivenhd på gymnasiet, og han havde medbragt et sydstatsflag, som er et omdiskuteret flag, som hvide identitetsaktivister bruger som kampflag. I videoen siger Greene, at han tog flaget med, fordi han var forarget over, at sorte sportsstjerner blev siddende under afspilningen af nationalmelodien, og derfor ville han angiveligt vise sit flag
     
     
    636136928234428186-Beminio-and-martin-3.jpg
     
    Her er de to betjente, som blev lokket i baghold - sergent Tony Berminio og politiassistent Justin Martin
     
     
    Omstændighederne om selve drabet på betjentene er stadig ikke blotlagt, men det ligger fast, at de to betjente angiveligt blev lokket i baghold ved to forskellige gadekryds i Des Moines-området - og her blev de skudt og dræbt.
     
    Om sagen vil komme til at spille en rolle i valgkampen?
    Uden tvivl.
    Der har tidligere været to andre politiskydninger, hvor sorte aktivister skød betjente, og de kom straks til at spille en politisk rolle, og det vil den nuværende sag utvivlsomt også.
    Begge sorte aktivister viste sig at have psykiske problemer, og ifølge en retsafgørelse fra 2015 blev den hvide aktivist, Greene, også dømt til at tage en ikke nærmere fastlagt medicin for en psykisk sygdom.
     
     
     
    Jeg opdaterer, så snart der er nyt om sagen.
     
     

    Tre grundregler for meningsmålinger

     
    Jeg har fået utroligt mange henvendelser om meningsmålinger - og mest fra Trump-tilhængere, som stirrede sig angstblinde på tracking målingen fra ABC/Washington Post. Den viste i går, at Trump var foran med ét point, og i dag står kandidaterne lige.
     
    Så blot tre grundregler om amerikanske målinger:
     
    1. Det er meningsløst at diskutere én måling. Hvis man lever af én måling, så dør man også af én måling. Følg aggregeringen af målingerne, og de bedste aggregatorer er alle samlet på denne side fra New York Times.
    Her er kandidaternes chancer lige nu. "Dem" er Clinton, "REP" er Trump.
     
     
     
    2. Ja, målingerne snerper sammen. Trump stiger i målingerne og Clinton falder. Det kan skyldes FBI-brevet i sidste uge, men det kan også skyldes, hvad der normalt sker i afslutningen af en valgkamp. At tvivlerne kommer hjem, og at tallene nærmer sig hinanden.
     
    3. Lad være med at bruge Real Clear Politics. Det er en af de få aggregatorer uden kvalitetskontrol af målingerne. I 2012 havde den f.eks. Obama og Romney stort set lige på valgdagen. Obama vandt med 3,9 point.
     
    Så til de panikramte. Trump kan vinde. Uden tvivl. Hvis alle aggregatorerne tager fejl, hvis målerne har undertalt hans tilhængere eller overtalt Clintons, så, ja, så kan Trump vinde.
    Og hvis Trump vinder, så er det vilkårene i et demokratisk system.
    Det er en ringe trøst for dem, der ikke vil det, men det modsatte er værre.
     
     
     
     
     
     
     

    Og nu offentliggør FBI flere dokumenter om Clinton

     
    I dag har FBI besluttet at offentliggøre alle dokumenter, som hidrører fra efterforskningen af Clinton-fonden i 2001. Altså en 15 år gammel sag, hvor efterforskningen sluttede i 2005 og uden sigtelser.
     
     
    Det er uvist, hvorfor FBI netop offentliggør materialet nu.
     
     
     
     
     
     
     
    MSNBCs indslag om, at "russerne angiveligt har kultiveret Trump i fem år for at bryde den vestlige alliance."

     

    Analyse: Sex-fælde i Rusland? Hmmm....

     

    Jeg skriver i en selvstændig historie på b.dk et gennemslag af de to store historier om Trump og Rusland, som kom frem herovre natten til i dag - og historierne har ført til en heftig debat i USA.

    Og konsensus synes at være - lad os sige - tvivl.
     
    Men lad os først se på historierne:
    Den mest detaljerede af historierne handler om en besynderlig datatrafik mellem en Trump-server i New York og en server hos Alfa Bank, en politisk indflydelsesrig bank i Moskva. Historien er skrevet af Franklin Foer i Slate, den er grundigt researchet og citerer et hav af eksperter, som analyserer de pågældende data, og den bekræfter, at FBI også efterforsker den. Men i debatten i dag udtrykker andre medier og eksperter tvivl om, at servertrafikken kan tages som udtryk for en hemmelig bagdør mellem Trump og Moskva.
    Ifølge Sam Biddle fra The Intercept har fem amerikanske medier undersøgt historien, herunder Slate, New York Times og The Intercept, og konkluderet, at den er for løs i kanten.
    "Den kan være sand," tweeter Biddle, men den kan lige så nemt - formentlig nemmere - være usand.
    Dataeksperter hos Errata Security og artikler på sitet The Verge såede også tvivl om historien. Ja, det ser mystisk ud, og der er nemt at gribe ud efter en inkriminerende forklaring, men det er formentlig ikke, hvad der er foregået. Deres indsigelser er slemt tekniske, men kernen er, at der formentlig er tale om en almindelig udveksling af marketingsinformation mellem to servere, og at forbindelsen er baseret på en fejl eller en tilfældighed.
    Det er - som jeg også skrev i artiklen tidligere i dag - også den konklusion, som FBI foreløbigt er nået til.
     
    Den anden historie, som blev offentliggjort natten til tirsdag, er mere saftig, men også mere usikker, fordi den baserer sig på én enkelt kilde, en tidligere vestlig spion, som har efterforsket Trumps forbindelser til Rusland og samarbejdet med FBI om en efterforskning. Spionen oplyser, at Rusland i fem år har "kultiveret og støttet" Trump for at "splitte den vestlige alliance," og at Trump samarbejder, fordi den russiske efterretningstjeneste "kompromitterede" ham under et besøg i Moskva.
    Historien står hos Mother Jones, og i førsteversionen af min historie på b.dk skrev jeg, at Mother Jones skrev, at Trump angiveligt var gået i en honningfælde - eller sexfælde - i Moskva. Det gjorde magasinet ikke. Det skrev kun "kompromitteret" - og det var min fejl, som jeg beklager. Det var i stedet i den efterfølgende diskussion mellem politiske og sikkerhedspolitiske journalister, at "kompromitteret" lynhurtigt blev til en honningfælde, f.eks. her:
     

     
     
     
    Historien er blevet citeret og genfortalt i uendeligt mange medier, og der har været mindre push-back mod denne historie, formentlig af den simple grund, at den er mindre detaljeret, og at der dermed er færre detaljer at tjekke. Historien baserer sig på en mand, en tidligere spion, og den baserer sig på den estimerede journalist, som skrev den - David Corn - og hans troværdighed, og det er, hvad der er.
    Det er værd at erindre.
     
    Så hvor efterlader det os?
    Rusland og Trump fylder utroligt meget i dækningen herovre i dag, og Demokraterne og kritikere af Rusland, bl.a. Anne Applebaum og Michael McFaul, har promoveret ovennævnte historier på de sociale medier. Og kritikken af FBI-chef James Comey for skærme Trump og angribe Clinton er taget til.
    Så set fra Hillary Clintons side - så har de pågældende historier politisk været en succes. De har fjernet opmærksomheden fra sagen om hendes emails, og nu diskuterer vi igen Trump og Rusland og endda med en sex-fælde indlagt. Og vi diskuterer FBI og FBIs indblanding i valget. Men det er værd at huske, at hvis man vil angribe Trump, så er der rigeligt med politiske og personlige vinkler, hvor vi kender kendsgerningerne, og det er mere problematisk at angribe ham med historier, hvor vi ikke kender kendsgerningerne eller ikke kender dem alle. For dermed - med en parafrase - bliver kritikerne selv det dyb, som de stirrer ned i.
     
     
     
     
     
     
     
     
     

    Sådan skaber man myten om valgsnyd

     
     
    Ideen om valgsnyd fylder rasende meget i agitationen fra Trump og blandt hans støttere, og her er endnu et eksempel.
    Dette billede kører i selvsving i den socialmediale diskussion blandt Trump-støttere, og det er for såvidt forståeligt nok.
     

     
    Billedet skal forestille et tidligt afstemningssted i Arizona, hvor en kø slanger sig gennem en gård, og bagest i køen står en ulovlig immigrant, som også vil snyde sig til at stemme.
    Men heldigvis er de amerikanske immigrationsmyndigheder - ICE - på pletten og anholder ham og lægger ham i håndjern.
    Det beviser én gang for alle, at ulovlige immigranter stemmer, og hvis der er 11 mio. af dem, så kan de bestemme udfaldet af et valg.
     
    Her er problemet. Billedet er forfalsket, som ProPublica og Univision har påvist.
     
    Det er en sammenklistring af to billeder, nemlig disse:
     
    Her er et valgbillede fra Arizonas primærvalg i marts i år.
     
     
     
     
     
    Og her er et billede af en ICE-agent, som anholder, hvad der angiveligt er en ulovlig immigrant.
     
     
     
     
     
     
    Og, vupti, lidt saks og klister, så har vi billedet, mister, og vi har tusindvis og atter tusindvis af klik blandt Trump-støttere. 
     
     
     
     
    Og vi har også en mulig forklaring på, hvorfor Trump-støttere som Terry Lynn Rote - se den følgende historie - kaster sig ud i valgsnyd, fordi de er overbevist om, at alle andre snyder med deres stemmer.
     
     
     
     
     
    FBI-chef James Comey - på få dage er Clintons emailgate blevet til hans Comeygate
     
     

    CNBC: Her er beviset - FBI-chef spiller politik med valget

     
    Hvis TV-netværket CNBC har ret, så står FBI-chef James Comey med et alvorligt problem. For så har demokraterne ret. Så forsøger Comey tydeligvis at påvirke valget til fordel for sit eget parti, republikanerne.
    Her er historien:
    7. oktober udsendte 17 forskellige efterretningsmyndigheder en pressemeddelse, og heri fastslog de, at Rusland stod bag hackingen af de demokratiske emails. Men Comey besluttede at FBI ikke skulle underskrive erklæringen. Hvorfor ikke?
    Det var ikke fordi, han ikke var enig - for det er han - men fordi "det var for tæt på valget," sagde han til sine efterretningskolleger.
    Han følte ikke, at han så tæt på præsidentvalget kunne forpligte FBI på en erklæring, som kunne give Donald Trump problemer, fordi den pågældende hacking synes at være foretaget for at hjælpe Trump.
    Men 21 dage senere - blot 11 dage før valget - besluttede han så fredag at offentliggøre et brev, som siger, at FBI vil efterforske uspecificerede emails i en uspecificeret urelateret sag og med en mulig, men uspecificeret relevans for Clintons emails. Her var han ikke bange for at influere valget, oplyser CNBC, og denne mærkværdige embedsførelse har i den grad fået demokraterne op af stolen.
    Demokraternes gruppeformand i Senatet, Harry Reid, beskyldte ham natten til søndag for at forsøge at kuppe valget til fordel for Trump. Og Reid pegede netop også på kontrasten mellem Comeys håndtering af Ruslands-hackingen og af Clintons email.
    Reid skrev, at Comey personligt havde oplyst ham om, at han havde eksplosive oplysninger om Trumps relationer til Rusland, men ikke kunne offentliggøre dem nu af hensyn til valget.
    Her er demokraten og nobelpristageren Paul Krugmans reaktion:
     

     
    "Wauw. Harry Reid havde ret."
     
     

    Den første valgsnyder er anholdt - og ironien lever

     
    Donald Trump rejser USA rundt og fortæller sine valgtilhængere, at præsidentvalget er omgærdet af valgsnyd. "The elction is rigged," siger han igen og igen.
    Og han har ret. Donald Trump har ret. Der er valgsnyd, og hun hedder Terry Lynn Rote.
    Terri Lynn Rote er nemlig blevet anholdt som præsidentvalgets første valgsnyder, fordi hun i sidste uge stemte to gange - på Donald Trump.
     
     
    Terri Lynn Rote - anholdelsesbilledet fra Polk County i Iowa.
     
    Og hvorfor hun gjorde det?
    Fordi - som hun sagde til Iowa Public Radio - "the election is rigged." Valget er fikset.
    Hun bor i Des Moines i Iowa, og som i så mange andre stater er den tidlige afstemning i gang. Og torsdag gik Rote til sit valgsted, og her stemte hun på sin favorit, på Donald Trump.
    På vejen hjem fra valgstedet ringede hans profetier om valgsnyd hende i ørerne, og hun besluttede at gøre noget ved det. Hun kørte til et andet valgsted i den anden ende af byen, og her stemte hun én gang til på Trump.
    "Jeg var overbevist om, at fikserne allerede havde omgjort min stemme på det første valgsted til en demokratisk stemme," sagde hun til Iowa Public Radio, og derfor stemte hun en gang til.
    Hun blev anholdt og kortvarigt fængslet og sigtet for valgsnyd, som er en ganske alvorlig sag herovre.
     
     
    Terri Lynn Rote har været en tilhænger af Donald Trump fra de allertidligste tider, som overnstående tweet også viser. Der står hun i februarkulden i Iowa i år og agiterer for sin kandidat.
     
    Og hun kan endda hævde, at hun med sit valgsnyd kun har gjort, hvad Donald Trump har sagt, at hun skal gøre. Ved et vælgermøde i Greeley i Colorado søndag fortalte Trump de forsamlede, at hvis de allerede havde stemt, så skulle de gå ud fra, at deres stemme formentlig var blevet fikset og ændret til en demokratisk stemme - og derfor skulle de stemme en gang til, sagde han til dem og med stor gennemslagskraft.
     
    Som Fort Worth Star Telegram opsamlede hans argument:
    "Trump siger, at vælgerne skal bekæmpe valgsnyd ved at stemme to gange"
     
     
     
     

    Hardcore republikaner kritiserer FBI-chefens involvering i valget

     
    Trump og hans hårde kerne af støttere elsker FBI James Comey og Comeys mærkværdige brev til Kongressen i fredags. Men blandt de mere moderate republikanere er kærligheden til brevet mere lunken.
    I brevet i fredag oplyste Comey, at FBI ville efterforske en række uspecificerede emails med en mulig og uspecificeret relation til Hillary Clintons email-sag.
    To af præsident Bushs tidligere topfolk har over weekenden udtalt deres kritik - nemlig hans etiske chefadvokat i Det Hvide Hus, Richard Painter, og hans vicejustitsminister, Larry Thompson. Den første anmeldte Comey for overtrædelse af en forbundslov, som forbyder myndighedernes involvering i et valg, og den sidstnævnte kaldte Comeys fremgangsmåde for "en trussel mod demokratiet." Senator og formand for senatets justitsudvalg, Chuck Grassley, har også udtrykt sin forbløffelse over Comey, og nu kommer så det republikanske kongresmedlem Jim Jordan.
     
     
    Jordan siger til Fox: "I think this was probably not the right thing for Comey to do… To come out this close to an election."
     
    "Jeg mener, at det var formentlig ikke det rigtige for Comey at gøre ... at offentliggøre den slags så tæt på et valg."  
     
    Jim Jordan er ikke en hvem-som helst.
    Han er formand for Republikanernes Freedom Caucus, som er et forum af hardline konservative republikanere, og hvis Jim Jordan kritiserer Comeys håndtering af efterforskning, så rækker skepsissen dybt ind i de republikanske rækker.
     
    UPDATE:
    Denrepublikanske senator og formand for senatets justitsudvalg, Chuck Grassley, har netop udsendt en ny erklæring, hvor han fastslår følgende over for Comey:
    "Without additional context, your disclosure is not fair to Congress, the American people, or Secretary Clinton."
    Uden yderligere kontekst, så er dit orienterende brev ikke fair over for hverken Kongressen, det amerikanske folk eller (Hillary) Clinton."
     
     
     

    Clinton har 91,3% chance for at vinde

     
    Det er en uge siden, vi sidst har set på prognosemagernes procenter - og Clinton er faldet, men ikke med meget.

    De seks mest estimerede prognosemagere ser på de nationale målinger og statsmålingerne og beregner derefter kandiaternes chance for at vinde. De er ikke amatører, og i stedet for at fokusere på en enkelt måling og fremhæve eller plukfiske en enkelt måling, er det en god ide at studere deres procenter.

     

    Her er de førende valganalytikeres bud på vinderchancerne lige nu

    90% Clinton

    78% Clinton

    98% Clinton

    87% Clinton

    99% Clinton

    96% Clinton

    Gennemsnit: 91,3 pct. Clinton
    Kilde: The Upshot
     
    Da vi sidst så på valgchancerne - 23. oktober - var Clintons chance 93,5 pct., og hun er dermed faldet 2,2 procentpoint i den forgange uge.
    Det er ikke overraskende, for partivælgerne kommer traditionelt "hjem" i valgkampens slutspurt, og målingerne begynder at trække sig sammen. Og desuden er der også Comeygate, som breakede fredag, og som kan spille ind.
     
     
     

     

    FBI-gate skræmmer ikke Clintons vælgere endnu

     
    Der er ingen meningsmålinger, som er foretaget fuldt og helt efter udbruddet af emailgate fredag.
    Men det betyder ikke, at vi ikke allerede nu kan læse noget ud af målingerne.
    Og hvad kan vi læse? At vælgerne tilsyneladende er ligeglade.
    Tracking-målinger og almindelige målinger bliver foretaget over flere dage, og i metodologien kan man se udviklingen i tallene over de forskellige dage, og prognosemageren Nate Silver har set på de otte målinger, som er foretaget over fredag eftermiddag og lørdag - og du kan se dem i hans grafik ovenfor.
    I den førte talrække beskriver han hvor mange dage ud af målingens dage, som er efter Comeys email-brev til Kongressen. I f.eks. den øverste måling - ABC-målingen - drejer det sig om én ud af fire dage. I den anden række vises resultatet af den samlede måling, og den tredje række viser resultatet af den forudgående måling fra samme måler.
    Sidste række - og det er den vigtigste - viser forandring i procentpoint fra målingen før Comey til målingen ofentliggjort efter Comey.
    I to målinger vinder Trump ét point, og i en tredje måling vinder Clinton to point.
    Det er muligt, at effekten af Comey-gate slår tydligere igennem senere, og at vælgerne skal have tid til at gennemtygge sagen, men det er også muligt, at valget nu er inde i en fase, hvor vælgerne har låst sig fast, og hvor Comey-gate vil animere både Trump-tilhængere og Clinton-tilhængere. Trump-tilhængere, fordi de har fået nyt mod og hader Clinton, og Clinton-tilhængerne, fordi de er spytrasende over, at FBI søger at kuppe valget, som deres gruppeformand i Senatet indikerer i et brev i dag.
     
     
     
     
     

    Sexting fra "Carlos Danger" er bag de nye emails 

     
    Her står vi lige nu med den email-sag, som i aftenens løb har været ved at sætte det politiske USA i en tilstand af panik eller ekstase.
    Og som nu også indeholder en undersag om sexting under dæknavnet "Carlos Danger."
    Bundlinjen er følgende:
    Sagen er mindre eksplosiv end de fleste medier hævdede for en time siden - og den er ikke "genåbnet", og de pågældede emails er ikke sendt fra Clinton - og lige nu er implikationerne mere politiske end juridiske.
    Og hvis nogle skal i fængsel, så er det givetvis "Carlos Danger." Men mere om det længere nede.
     
     
     
     
     
    Her er forløbet:
     
    1.) FBIs direktør Comey offentliggjorde tidligere på aftenen, at han havde sendt ovenstående brev til otte medlemmer af Kongressen. Han skriver i brevet, at FBI-efterforskere i en urelateret sag har fundet yderligere emails, som angiveligt kan have relation til Clintons emailgate.
     
    2.) Hele email-sagen handler om, at Hillary Clinton som udenrigsminister brugte en privat email-server, og ministeriet må ikke sende fortrolige oplysninger til en privat server. Den slags skal holdes inde i ministeriets systemer. FBIs direktør fastslog tidligere på sommeren over for Kongressen, at Clinton ikke havde gjort det bevidst eller begået ulovliger, og at der ikke var en sag.
     
    3.) Comey valgte at orientere Kongressen om de nye oplysninger, fordi han i sommer under ed lovede at vende tilbage, hvis der var nye oplysninger, skriver Newsweek.
     
    4.) Donald Trump og flere medier var hurtige til at sige, at FBI havde genåbnet sagen, og at de nye oplysninger var eksplosive og kunne sende Clinton hjem i Ludo - eller i fængsel, som Trump hævdede.
     
    5.) Men efterhånden som flere oplysninger kom frem, blegnede sagen en kende. Her er nogle af de konkreter, som nu er dukket op:
    • Nyhedsbureauet AP oplyser, at de konkrete emails ikke kommer fra Clintons private email-server.
    • NBC oplyser, at de ikke var sendt af Clinton.
    • Newsweek oplyser, at der er tale om tre emails.
    • NBC oplyser, at de nye emails ikke nødvendigvis har de store juridiske implikationer.
    • NBC oplyser, at Comey kun orienterede Kongressen ud fra "en overflod af forsigtighed.
    • Og næsten alle medier siger nu, at sagen ikke er genåbnet af den simple grund, at den aldrig var lukket.
     
     
    6.) Og nu er vi så tilbage ved Carlos Danger og sexting.
     
               
     
    For hvor stammer de nye emails i en "urelateret sag" fra? New York Times oplyser, at de pågældende emails blev fundet på computere, som er beslagtlagt under sexting-efterforskningen mod tidligere kongresmedlem Anthony Weiner.
    Han var gift med en af Clintons toprådgivere, Huma Aberdin, og hun gik fra ham i august efter afsløringen af nye sexts. Han var tidligere blevet afsløret i sexting under dæknavnet "Carlos Danger" og havde lovet bod og bedring, men Daily Mail kunne i august afsløre, at han havde sextet med en 15-årig pige. Så gik Aberdin.
    FBI har beslaglagt computere fra Weiners hjem, og i computerne har efterforskerne fundet emails, som Aberdin havde sendt til Clinton. Efterforskerne skal nu finde ud af, om de indeholder fortrolige informationer. Der er altså ikke tale om emails afsendt fra Clintons email-server eller forsøgt skjult eller tilbageholdt af Clinton. Sagen har altså ikke i sig selv noget med Clinton-efterforskningen at gøre.
     
    7.) På kort tid er vi dermed gået fra DEFCON-1 til DEFCON-4, og spørgsmålet handler nu først og fremmest om den politiske effekt:
    I hvor høj grad har en times breaking news forvirring skadet Clinton - og vil sagens nedskalering trænge igennem lige så hurtigt og effektivt som den ildsprudlende nyhed gjorde det?
     
     
     
     
     
     

    Nye emails stammer fra sexting-sag

    FBI siger, at det har opdaget de pågældende emails i "en urelateret sag." Hvilken sag?
    Det ved vi nu, takket været New York Times. Siden i sommer har FBI efterforsket tidligere kongresmedlem Anthony Weiner, som angiveligt har sextet med en mindreårig. Weiner var på det tidspunkt gift med Cintons rådgiver, Huma Aberdin. De er nu separerede.
    Under FBIs sexting-efterforskning har agenterne beslaglagt "devices" - computere eller mobiltelefoner - i Weiners hjem, og det er på disse devices, at man har fundet de angiveligt tre konkrete emails.
     
    Her er den bedste reaktion til den oplysning:
     
     
    "Gå hjem, 2016. Du er fuld."
     
     

    Newsweek: Der er kun tale om tre nye emails

     
    Her er Kurt Eichenwald fra Newsweek, som bekræfter NBCs oplysninger, som omtalt i en tidligere opdatering nedenfor i rullen:
     
     
    Detaljer fra FBI: Der er tale om tre emails, som muligvis er relevante for sagen. Ingen af dem blev tilbageholdt af Clinton."
     
    Dermed er der nu to estimerede reportere - Pete Williams og Eichenwald - som siger det samme: At de juridiske implikationer givetvis er beskedne, og at effekten mest skal måles politisk.
     
    Det hører med til historien, at Eichenwald er en pro-Clinton reporter og kommentator, men også en kendt undersøgende journalist med gode kilder.
     
     

    NBC: Sagen er ikke så stor, som den lyder

     
    Pete Williams fra NBC er én af de journalister, som har de bedste kilder i FBI og Justitsministeriet - og hans take på sagen er: Ro på.
     
     
    Williams siger følgende:
     
    • At der ikke er tale om en "genåbning" af sagen. Det er en forkert formulering, for sagen var aldrig lukket.
    • At brevet til Kongressen var sendt "ud fra et overmål af forsigtighed."
    • At der er ingen indikationer om, at der er tale om tilbageholdelse af oplysninger fra Clintons side. Der er tale om emails, som er fundet på en anden computer eller mobiltelefon ("another device").
    • At de politiske implikationer af brevet kan blive omfattende, men det er de legale implikationer ikke nødvendigvis.
     
    Hvis Pete Williams har ret, så er utroligt meget af den forpustede breaking-news dækning forkert. Det er ikke en nyhed, at den slags sker, når en potentielt stor nyhed med store konsekvenser breaker, og medierne vil givetvis nu rette ind i takt med, at de får nye oplysninger.
    Men er skaden sket?
    Demokraten og økonomen Paul Krugman er rasende og mener, at FBI med brevet har "forurenet vandet" kort før valget, og han tweeter:
     
    "His Pete Williams har ret, så er der ikke tale om noget vigtigt. Men her er vi med en potentielt stor politisk effekt."
     

     
     

    FBI: Vi ser på nye emails i emailgate

     
    Direktøren fra FBI har sendt følgende brev til otte kongresmedlemmer, og brevet siger forholdsvist lidt, men det skal nok få alle nyhedskanalerne herovre til at gå i selvsving:
     
     
     
    Med andre ord:
    FBI-efterforskere har i en urelateret sag fundet yderligere emails, som angiveligt kan have relation til Clintons email-server, og de kan muligvis have været fortrolige. FBIs direktør har givet ordre til at efterforske de pågældende emails yderligere.
     
    Hvad det betyder?
    Det er forbudt bevidst at sende fortrolige oplysninger via en privat email-server, og det kan betyde, at de pågældende emails indeholder fortrolige oplysninger. Det kan også betyde, at de ikke gør.
    Men det betyder uden tvivl, at Trump og republikanerne nu vil give den gas med anklager om ulovligheder, og formanden for Kongressens justitsudvalg siger allerede, at sagen mod Clinton nu er "genåbnet."
     
     
    Donald trump har allerede meddelt, at han er ved at genvinde lidt af sin tillidt til FBI, som han ellers har hængt ud for at være "bundkorrupt."
     
     
    Clinton og demokraterne siger det modsatte, og de klager over, at FBIs republikanske direktør ti dage før et præsidentvalg dumper sådan et "vigtigt, men indholdstomt brev."
    Her er Paul Krugman:
     
     
    "(FBI-direktør) Comey skal komme med en fuld forklaring med det samme. Ellers har han tydeligvis foretaget en partipolitisk intervention og misbrugt sit embede."
     
    Og mere Krugman:
     

     
     
    "Hvis vi ikke hører mere fra Comey, så må vi bare konkludere, at han forsøgte at svinge valget. Og dét burde være historien."

     

    Photo published for Facebook Lets Advertisers Exclude Users by Race

     

    Facebook er racistens bedste reklamevåben

     
    Jeg bloggede i nat en artikel fra Bloomberg, hvor en af Trumps datachefer praler af, at kampagnen har placeret "dark spots" reklamer på Facebook. Reklamerne nåede kun unge sorte mænd, sagde datachefen, og målet var at få dem til at blive hjemme på valgdagen ved at fodre dem skræmmeoplysninger om Hillary Clinton.
    Jeg tænkte, at jeg ville se nærmere på det fænomen efter valgkampen, for det lød temmeligt uldent. Men den, der gemmer til natten ... ProPublica har i dag en grundig og sjælsoprivende artikel om fænomenet.
     
    Her er opsummerende tweets fra ProPublica:
     

     
    "Facebook lader annoncører ekskludere brugere efter race."
     
     

     
    "Forestil dig, hvis en avis under Jim Crow-æraen (i Syden, red.) tilbød annoncørerne, at de kunne placere reklamer udelukkende i de aviser, som gik ud til hvide."
     

     
    "Så aviser, som går ud til alle, taber tonsvis af dollars til et selskab, som lader annoncører ekskludere brugere alt efter race."
     
     
    Kort fortalt:
     
    ProPublica besluttede sig for at indrykke en boligannonce på Facebook, og fluks kom følgende mulighed op:
     
     
    I den første kasse skal annoncøren beslutte sig for hvilket slags boligpoublikum, som han vil ramme - f.eks. folk, som står over for at skulle flytte, eller folk, som er på boligjagt.
     
    I den næste kasse hedder det så:
    "Udelad folk, som matcher mindst én af følgende:
    Afrikansk-amerikanere
    Asiatisk-amerikanere
    Latinoer..."
     
    Ja, selvfølgelig er det ulovligt. Pivulovligt, siger en kendt borgerretsadvokat:
    "Det er ganske enkelt horribelt. Det er helt utroligt ulovligt. Du kan formentlig ikke finde en mere klar overtrædelse af loven mod boligdiskrimination," siger han til Propublica.
     
    Facebook forsvarer sig med, at det er et godt redskab for annoncører, hvis de f.eks. vil sende en spansksproget reklame til brugere, som udelukkende er spansktalende.
     
    Alt sammen forklarer det, hvordan Trump-kampagnen kan sende reklamer målrettet direkte til f.eks. unge sorte mænd med en kort uddannelse og fortælle dem, at "Hillary siger, at sorte mænd er super-voldsforbrydere."
    Kampagnen klikker sig simpelt hen frem til lige bestemt den kategori af brugere, og så lander annoncen kun hos præcis den sårbare målgruppe, som annoncøren vil påvirke, og uden at andre kan se det.
     
    Smart - og skræmmende som bare pokker.
     
     
     
     
     
     

     
     

    Politico: Clinton vil have Joe Biden som udenrigsminister

     
    Hillary Clinton er allerede begyndt at tænke frem på sammensætningen af sin regering, hvis man skal tro webmediet Politico. Det er måske ikke så underligt, men det overraskende er hendes favorit som udenrigsminister:
    Den nuværende vicepræsident Joe Biden, siger "en kilde, som er tæt på forhandlingerne om regeringsovedragelsen," til Politico.
    Endnu er sonderingerne om Biden på de indledende stadier, men Clinton vil gerne have ham, det samme vil andre i hendes topkreds, "og de bruger utroligt meget tid på at udtænke den bedste måde, som de kan overtale ham på, hvis hun vinder," siger kilden. "Ingen er i tvivl om, at han vil være en fantastisk udenrigsminister."
    Heller ingen kan betvivle hans faglige kvalifikationer. Han var i årevis som senator formand for Senatets Udenrigspolitiske Nævn, og som vicepræsident har han formentlig været Obamas nærmeste udenrigspolitiske rådgiver. Som både præsidentkandidat og nytiltrådt præsident var Obama uden synderlig udenrigspolitisk erfaring, og det var netop en af grundene til, at han valgte Biden som andenmand - fordi han fik en sikker udenrigspolitisk rorgænger.
    Så hvorfor er Clintons ønske om at få ham som udenrigsminister så en overraskelse? Fordi de to mildest talt ikke altid har været enige i hendes tid som udenrigsminister, som Politico også noterer. Clinton er en ubetinget høg, og hun støttede f.eks. i 2009 generalernes krav om yderligere 40.000 soldater til Afghanistan, mens Biden talte for at lukke og slukke. Obama endte med at godkende 30.000 soldater. Derfor vil det være et modigt valg af Clinton, fordi hun ved, at hun vil blive modsagt af Biden, som er alt anden end en nikkedukke. Men det vil også være et klogt valg, for - uenighederne til trods - så har de god kemi, og Biden har været her og der og alle vegne i valgkampen for at kæmpe for Clinton.
    Men er der noget om det?
    De politiske eksperter tvivlede i nat, og flere af dem udtrykte deres skepsis på Twitter og pegede på to andre grunde til at plante rygtet lige nu:
    1) Det skal få Trump til at overreagere og angribe Biden. 2) Det skal appellere til den demokratiske base, som elsker Biden.
    Clinton-kampagnen havde i nat ingen kommentarer til historien.
     
     
    Historien i New York Times viser uappetitlige uregelmæssigheder blandt rådgiver omkring Clinton Fonden
     
     

    Analyse: Uappetitlighederne omkring Clinton Fonden

    New York Times har en god historie i dag baseret på de emails, som russerne har hacket, og som Wikileaks offentliggør.
     
    Det er en historie, som rejser alvorlige spørgsmål om, hvad der er foregået i og ikke mindst omkring den velgørende Clinton Fond, som siden 1997 har doneret over to mia. dollar til godgørende formål i udviklingslandene, bl.a. kampen mod HIV. Der er ikke tvivl om, at formålet har været velgørende, og fonden har også levet op til lovgivningskravene, men her er den mere ubehagelige del: Personer omkring fonden, bl.a. Bill Clintons rådgiver Doug Band, har ifølge New York Times fået lov til at fungere som en slags private entreprenører uden om fonden. Band gik f.eks. til en mulig donor og fortalte ham, at han skulle hyre Band som konsulent for donationen, og Band tog derefter et gebyr for jobbet og sørgede for at få millioner i kassen til fonden. Til gengæld for donationerne skulle typisk Bill Clinton tale ved et arrangement i donorlandet eller donororganisationen.
    Internt har præsidentens datter, Chelsea Clinton, kæmpet hårdt imod den praksis og krævet at få ryddet op, og hun har - fremgår det - hyret et privat revisions- og advokatfirma til at undersøge omstændighederne.
     
    Chelsea Clinton er således helten i historien, Band og andre rådgivere er de små-anløbne konsulenter, mens Hillary og Bill Clinton enten har ladet stå til eller ikke vidste noget om, hvad der foregik.
    Det er i en nøddeskal, hvad historien handler om.
     
    Under normale omstændigheder ville sådan en historie uden tvivl have fået mere opmærksomhed i valgkampen end den har fået - og det får kloge mennesker til at konstatere, at hvis bare Clinton havde været oppe mod enhver anden kandidat end Trump, f.eks. Mitt Romney eller Paul Ryan, ville hun være langt bagud. Det argument rummer bare et problem i forhold til de aktuelle sager:
    Sagerne er alle baseret på oplysninger hos Wikileaks, og oplysningerne hos Wikileaks stammer fra den russiske efterretningstjeneste, som har hacket sig ind i private emails hos Clinton-folk.
    Hvis den republikanske kandidat havde været enhver anden end Trump, ville russerne formentlig ikke have gjort det, fordi alternativet til Clinton ikke ville være en Trump men en gammeldags koldkrigerisk republikaner. Og dermed ville vi aldrig have haft Wikileaks - og vi ville ikke have haft de nuværende sager. Vi har kun sagen, fordi Trump er kandidat, og fordi Kreml beslutter sig for aktivt at støtte ham, fordi Kreml ser en fordel i at få en Putin-venlig amerikansk præsident.
     
    Det rokker ikke ved de uappetitlige forhold i fonden, som tilsyneladende kræver en grund aflusning, men det rokker ved argumentet om, at "anyone-but-Trump" ville have fået mere ud af de pågældende afsløringer.
     
     
     
     

    Nyt fra svingstaterne

     
    Her er bloggens opdatering på målinger fra gode målere i svingstaterne.
     
     
    Florida
     
    Clinton 43 pct.
    Trump 39 pct.
    Johnson 4 pct.
     
    North Carolina
     
    Clinton 47 pct.
    Trump 43 pct.
    Johnson 5 pct.
     
     
    Nevada
     
    Clinton 43 pct.
    Trump 43 pct.
    Johnson 10 pct.
     
     
    Iowa
     
    Clinton 44 pct.
    Trump 44 pct.
    Johnson 4 pct.
     
     
    Georgia
     
    Clinton 43 pct.
    Trump 44 pct.
    Johnson 8 pct.
     
     
     
     
     
     
     
     

    Otte målinger på 24 timer... Forvirret? Det er der ingen grund til

     
    På under 24 timer er der kommet otte nationale målinger fra otte gode målere - og de viser vidt forskellige resultater. De viser alle, at Clinton fører, men føringen rækker fra ét point til 14 point.
     
    Clintons føring udtrykt i procentpoint foran Trump
     
    YouGov: +5
    ABC News/Washington Post: +6
    CNBC: +9
    IDB/TIPP: +1
    Fox News: +3
    AP/GfK: +14
    Suffolk: +10
    PPP: +6
     
    Så hvad gør man?
     
    Man kan slå ud med armene og vælge en slap løsning og sige, at "udfaldet af valget er ukendt, og vi må se...."
     
    Man kan også vælge at finde gennemsnittet af de otte resultater. I det konkrete tilfælde er det en føring på 6,75 point.
     
    Eller man kan - som Nate Silver fra 538 gør - afveje målingerne for deres indbyggede "house effect" (deres traditionelle afvigelse fra gennemsnittet) og derefter finde et gennemsnit. Det bliver i det konkrete tilfælde en føring på 6,875 point til Clinton.
     
    Der er ikke det fjerneste tvivl om, at gennemsnittet af flere gode målinger er bedre end enkeltmålinger, men det efterlader stadig et gran af tvivl. Tænk nu hvis målingerne rummer en systemfejl? Hvis det simpelt hen er blevet så svært at gennemføre målinger, at målerne må "eksperimentere sig frem," som nedenstående artikel i dagens Wall Street Journal siger - hvad så? Så er selv gennemsnittet også omgivet af et "hmmmm..."
     

     
    Det er derfor, at jeg her på bloggen i de seneste dage har forsøgt at se på de andre faktorer, som bestemmer udfaldet af et valg, og det er f.eks.
    • Early voting - i 37 amerikanske stater har vælgerne mulighed for at stemme tidligt, og mange af staterne opgør på den ene eller anden måde løbende resultatet. Jeg skrev om de pågældende resultater her og her.
    • Get out the Vote, som er de to kampagners operation på landjorden. Jeg skrev om GOTV her.
    • "Untergang," som er alle de svært målbare signaler fra en af kampagnerne om nederlag. Internt hos kampagnerne har man f.eks. mere up-to-date målinger og bedre styr på, hvordan det går med sponsorer og ground game i staterne. Jeg skrev om begrebet her og skriver om det senere i dag.
     
    Hvis vi tager ovenstående tal fra de otte målinger, hvis vi tager gennemsnittet og det vægtede gennemsnit af målingerne, og hvis vi sammenholder dem med de tidlige stemmer, med ground game og med signalerne fra valgkampagnerne, så nærmer vi os noget, der giver os et fingerpeg om, hvor vi står.
     
    Og hvor er det så?
     
    Der er ikke tvivl om, at Clinton er foran, og når hun bl.a. med en ekstrapolation af de tidlige stemmer ligger til at vinde en republikansk stat som North Carolina med seks point, og når hun har en 4-1 fordel i get-out-the-vote operationerne, så taler vi ikke om en fesen sejr på ét point.
    Så taler vi om en sejr, som ligger et sted mellem Obamas i 2012 (+3,9 point) og hendes mands i 1996 (+8,5 point).
    Det er status quo i valgkampen lige nu.
     
     
     
     
     

    Halvanden måned senere

     
    Sikke en forskel halvanden måned kan gøre. Billedet til venstre er fra Clintons lungebetændelse-sammenbrud ved 9/11 højtideligheden. Billedet til højre er fra i går, hvor hun fyldte 69 år og blev spurgt, hvordan hun havde det. Hendes svar er selvforklarende.
     
     
    Her er analysen her på bloggen fra 18. oktober - om den kommende høg-ificering af amerikansk udenrigspolitik.
     

     

    Clinton vil søge tilbage til alliancen med Israel og Saudi Arabien

     
    Jerusalem Post har en interessant artikel i dag om Clintons udenrigspolitik. Jeg skrev allerede for et par uger siden om, hvorfor de neokonservative cirkler i Washington var så glade for hende - og forklaringen var klar:
    Hun er en udenrigspolitisk høg, og hun har alle dage været en høg.
    Obama tror på internationalt diplomati, han giver det papir, som aftalerne er skrevet på, en chance, men Clinton tror mest på aftaler, som er bakket op af det Den 101. Luftbårne Division.
    Og det er præcist, hvad hendes udenrigspolitiske inderkreds i dag siger til Jerusalem Post, og budskabet er følgende: Clinton vil søge tilbage til den traditionelle mellemøstlige alliance med Israel og Saudi Arabien, hvor Obama har kølnet forholdet til saudierne og til den israelske regering og søgt diploamtiske løsninger med Iran.
    Så hvad med Iran?
    Inderkredsen siger ikke direkte, at hun vil bakke ud af atomafatlen med iranerne, men den siger, at hun i den grad vil stille iranerne for døren og lade dem forstå, at blot den mindste overtrædelse af aftalen vil få makulatoren til at køre i Washington.
     
     
     
     

     

    Image result for trump place riverside

     

    Lejerne vil have pillet Trumps navn af deres ejendom

     
    Navnet »Trump« er ikke, hvad det har været.  Trump troede engang, at hans navn i sig selv ville sikre ham en valgsejr, men han ligner p.t. et nederlag.
    Og nu viser det sig også, at kunderne er begyndt at undgå hans hoteller, og lejere og andelshavere vil have hans navn pillet af deres ejendomme.

    Tag Trump Place, som ind til for nyligt var en fin adresse på Riverside Boulevard i Manhattan. Beboerne kunne sige til deres venner, at de boede i en ejendom med et navn, som emmede af succes og glimmer. De var ankommet. Men så ankom 2015, og snart ankom også racistiske angreb på mexicanere og sorte, sexisme og pussy galore og en leflen for det indre bæst, og pludselig var det ikke længere så meget hummergaffel i at bo på Trump Place.

    "Det er så flovt at fortælle folk, at man bor i Trump Place,« siger Majorie Jacobs, en skolelærer, til New York Times. »Nu siger jeg det ikke længere. Nu siger jeg, at jeg bor i 180 Riverside.«

    En anden beboer, Linda Gottlieb, tog initiativ til en underskriftsindsamling blandt beboerne, og foreløbigt har 350 skrevet under på et krav om at få pillet navnet »Trump« ned fra bygningen.

    »Han lever af sit navn. Så hvad sker der, når folk siger, at det alt sammen er bedrag, at det er en Potemkin kulisse ... Det er på tide, at han blev afsløret,« siger hun.

    Ifølge New York Times er medarbejderne i komplekset allerede ved at få nye uniformer og uden navnet »Trump,« og ejendomsselskabet har ladet forstå, at dets kontrakt med Donald Trump om at lease retten til at bruge navnet udløber om et par måneder og vil ikke blive fornyet.

    Sådan går det i flere af hans ejendomme, og Fortune kunne tirsdag meddele om en tilsvarende reaktion hos hotelkunder. En event planner i Chicago er én af dem. Hun har ringet til Trump Hotel i Chicago og meddelt, at hun ikke ville stå i hotellets katalog længere, og hun har fjernet alle billeder på sin website af begivenheder, bl.a. bryllupper, som hun har arrangeret på Trumps hoteller. Og hun vil aldrig nogensinde bo på et Trump hotel, siger hun til magasinet.

    »Jeg kan ikke få mig selv til at gå gennem en dør på et af hans hoteller igen.«

    Trumps problem er, at hans hoteller markedsfører sig selv over for velhavere og business, og de fleste i den kategori vil ikke røre ved hans kampagne med en ildtang, som professor i marketing, Scott Galloway, New York University, siger.

    »Den nuværende retning er utrolig skadelig for hans forretninger. Hans brands henvender sig til velhavere, og de mennesker rynker overvejende på næsen over hans nuværende aktiviteter.«

    Fortune har også pristjekket det seneste hotel, som Trump har åbnet under store fanfare - Trump International i Washington D.C. Magasinet sammenlignede det med andre tilsvarende hoteller, og hvor konkurrenterne i perioder var udsolgt eller kun havde værelset for over 1.000 dollar, så havde Trump International masser af værelser og for mindst halv pris af rivalerne, skriver magasinet.

     

     
    Get Out the Vote, Second Edition: How to Increase Voter Turnout: Donald P. Green, Alan S. Gerber

    Hvis nu Trump læste bøger, så skulle han måske have læst denne...

     

    Trump halter langt bagud i ground game

     

    Vi kan lige så godt få det overstået. Vi er inde i den fase af valgkampen, hvor alle taler om GOTV, og det er sådan noget, man skal sige, hvis man skal forestille at være i de samtalende kredse. Det er en forkortelse for Get Out The Vote - "få vælgerne til stemmestederne" - og det dækker over valgkampagnernes ground game.

    Det er alt fra effektive reklamer i lokale medier til telefonbanker, kørselsordninger for ældre vælgere til løbesedler og dør-til-dør besøg, og den slags analog valgkamp virker, hævder skolæder-kampagnens bibel, "Get out the Vote." Når det hele svinger, kan en effektiv GOTV øge den lokale deltagelse med i gennemsnit 6,7 point for en kandidat, viser eksempler i bogen, og læg dertil, at valget af kandidat og parti er vanedannede, og vi kan i løbet af et par valgrunder tale om en gevinst på ti point.
    Under det lange forhyl - og ny til selve spørgsmålet:
    Hvordan ser det ud med Clintons og Trumps GOTV operationer?
    Heldigvis har andre medier gjort det hårde arbejde for bloggen, og The Hill foretog i den forgange weekend en undersøgelse hos Trumps og Clintons kampagner i svingstaterne. Og det ser ikke godt ud for Trump - og lad os begynde med de samlede tal:
    Clinton-kampagnen har 5.138 GOTV medarbejdere i 15 svingstater. Det er 342 medarbejdere per stat.
    Trump-kampagnen har 1.409 medarbejdere i 16 svingstater. Det er 88 medarbejdere per stat.
    Med andre ord: Clinton har en 4-1 fordel i antallet af medarbejdere, som foretager det hårde lokale arbejde.
    Her er nogle af tallene fra nøglestater:
     
    Florida
    Clinton 678
    Trump 150
     
    North Carolina
    Clinton 300
    Trump 100
     
    Ohio
    Clinton 502
    Trump 104
     
    Nevada
    Clinton 240
    Trump 67
     
    Iowa
    Clinton 206
    Trump 32
     
    Også i antallet af TV-reklamer fører Clinton markant. Hun bruger næsten dobbelt så mange penge på reklamer i stater som Florida, Iowa, North Carolina, New Hampshire, Nevada, Ohio og Pennsylvania, og hun får mere smæk for skillingen. Hvorfor? Fordi Clinton-kampagnen købte bl.a. TV-reklamer tidligt og til billigere rater, mens Trump købte sent og til dyrere penge.
    Siden midten af september er vælgerne blevet udsat for 90.000 forskellige reklamer til fordel for Clinton eller imod Trump, skriver The Hill. Til sammenligning har der kun været 28.000 tilsvarende republikanske reklamer for Trump eller imod Clinton.
     
    Hvorfor er Trump så langt bagud i den traditionelle GOTV-kampagne?
    Fordi han og hans kampagnechef, Steve Bannon, længe satsede på en ide, som de begge har lært fra deres baggrund i henholdsvis reality-shows og clickbait-webmedier: At en god dosis af chok og begejstring skaber mere chok og begejstring, som til syvende og sidst får vælgerne ud af døren på et selvflyvende tæppe af entusiasme. Og ind til den første TV-debat i september havde Trump da også en dramatisk fordel i vælger-entusiasme - entusiasmen blandt hans vælgere var 12 point højere end blandt Clintons - men den entusiasme er siden forduftet, viser en ny måling fra ABC/Washington Post.
    I den pågældende måling beskriver 52 pct. af Clintons vælgere sig som "meget entusiastiske," mens kun 49 pct. af Trumps vælgere gør det.
    Så lavere entusiasme + ringere GOTV = problemer for Trump.
     
     
     
     
     
     
     
     
     

     

    Hvis tidlige stemmer holder - så bliver Clinton præsident

     

    I 34 stater er de amerikanske vælgere allerede i gang med at vælge mellem Clinton og Trump. De bruger deres ret til at brevstemme og "stemme tidligt," og onsdag morgen dansk tid havde tæt på seks mio. amerikanere stemt.

    Vi ved ikke med sikkerhed hvem, de har stemt på, men vi har gode indikationer om det, og hvis de pågældende indikationer holder, så bliver Donald Trump ikke præsident.

    Hvordan vi kan foretage begrundede gæt om hvem, vælgerne har stemt på?

    Af tre grunde:

    • I USA er vælgerne registrerede som demokrater, republikanere eller uafhængige, og nogle stater opgør løbende antallet af de tre vælgergrupper, som har stemt.

    • Mange amter er udpræget demokratiske eller republikanske, og vi kan se hvilke amter, der stemmer stærkt, og hvilke, som ikke gør.

    • Vi kan se på målinger foretaget blandt vælgere, som har stemt tidligt. Målerne spørger dem ikke hvem, de vil stemme på, men hvem, de har stemt på  

     

    Så lad os prøve at se på nogle af svingstaterne, som i princippet kan gå til begge sider - og bare som en teknisk detaljer: Vi inkluderer både in-persona stemmer og brevstemmer i staterne.

     
     

     

     

     

     
     
     

    Florida

     

    Valgmænd: 29

    Fordel: Hillary Clinton

    Florida er den ultimative svingstat; det er den største gevinst i antallet af valgmænd - med 29 - og det er også den stat, som partierne normalt kæmper mest indædt om.

    Her vælger demokraterne typisk at stemme på valgdagen, mens republikanerne brevstemmer. I 2008 bad republikanerne om 49 pct. af brevstemmesedlerne, mens demokraterne bad om 32 pct. I år har 3,1 mio. vælgere bedt om en brevstemmeseddel, og 39 pct. af dem er demokrater, 40 pct. republikanere. Altså langt flere demokrater end i 2008.

    Staten havde mandag modtaget 1,2 mio. af stemmesedlerne tilbage, og knap 42 pct. af dem var fra republikanere og 40 pct. fra demokrater. Dermed har republikanerne en føring på 1,7 point, men det er langt mindre end samme tidspunkt i 2012, hvor republikanerne førte med fem point.

    99 pct. flere latinoer end i 2012 har allerede brevstemt.

    Det skal sammenholdes med meningsmålingerne, som viser, at Clinton er fire point foran.

     

    North Carolina

     

    Fordel: Hillary Clinton

    Valgmænd: 15

    North Carolina er også en af de tunge svingstater, og den er kun gået til demokraterne én gang siden 1980 - i 2008. Ellers er den gået til republikanerne.

    Foreløbigt er der afgivet godt 575.000 tidlige stemmer, og demokraterne tegner sig for 47,7 pct. af dem, mens republikanerne tegner sig for 28 pct.

    Demokraterne stemmer typisk tidligt i North Carolina, og republikanerne stemmer på valgdagen, og demokraterne holder deres stemmeniveau fra 2012, men hvis vi sammenligner med tallene fra 2012, er republikanerne bagud. 13 pct. færre republikanere har stemt i år end i 2012, oplyser professor Michael P. McDonald i en analyse.

    Der er grund til at antage, at demokraterne stemmer på Clinton, mens republikanerne stemmer på Trump, men det er mere usikkert, hvad de uafhængige vælgere gør. Foreløbigt er 24 pct. af de afgivne stemmer fra uafhængige vælgere.

    Her giver en meningsmåling fra PPP et fingerpeg. PPP har spurgt tidlige vælgere hvem, de har stemt på, og 63 pct. siger, at de har stemt på Clinton, mens 37 pct. siger Trump. Det bliver naturligvis ikke resultatet i staten - husk på, at demokraterne tegner sig for 47,7 pct. af de afgivne tidlige stemmer - men det indikerer, at et flertal af de uafhængige vælgere stemmer på Clinton, og dermed vil Clinton vinde North Carolina.

     
     

    Iowa

     

    Fordel: Trump

    Valgmænd: 6

    Iowa er en lille stat med et stort antal hvide og kortuddannede vælgere, og selv om staten kun har stemt republikansk én gang siden 1988, så ligger Clinton og Trump lige i meningsmålingerne - måske endda med en beskeden føring til Trump. Staten rammer hans demografi.

    Det kan vi også se i de tidlige stemmer. Demokraterne har været op til 50.000 bagud i forhold til deres tidlige stemmetal fra 2012, nu er de 34.000 stemmer bagud, mens republikkanerne er 2.450 stemmer forud i forhold til 2012, og det indikerer, at det er svært at få demokraterne ud og stemme i staten.

     

     

     

     

     
     

    Ohio

     

    Fordel: Trump

    Valgmænd: 18

    Ohio er sværere at aflæse end andre stater, fordi myndighederne ikke offentliggør vælgernes partitilhørsforhold. Men professor McDonald har set på de geografiske tidlige stemmer for at pejle staten - og det er ikke godt nyt for Clinton.

    I de to demokratiske områder i staten, centreret omkring storbyerne Cleveland og Columbus, halter demokraterne bagud i forhold til 2012. I Cleveland-området med små 18 pct. og i Columbus med godt 10 pct. Hvorimod antallet af tidlige stemmer i de 49 andre amter i Ohio er steget med 5,1 pct.

    Eller med andre ord: De tidlige stemmer er faldet dramatisk er demokratiske områder og steget i de republikanske.

    Det lover ikke godt for Hillary Clinton og hænger igen bl.a. sammen med demografien. Ohio har forholdsvis mange hvide og kortuddannede vælgere.

     

     

     

     

     

     

      

    Arizona

     

    Fordel: Hmmm…

    Valgmænd: 11

    Ganske overraskende er Arizona blevet en svingstat i år. Staten har kun stemt demokratisk én gang siden 1952, og Romney vandt staten med over ni procentpoint i 2012.

    Men i de seneste uger er Arizona rykket ind i svingkategorien, og de tidlige stemmetal beviser det. Den bedste indikation kommer fra en ny måling fra Monmouth University, som er en af de virkeligt gode målere. Når målerne spørger de adspurgte hvem, de vil stemme på, så vinder Trump med 46 pct. mod 45 pct. til Clinton. Når målerne spørger dem, som allerede har stemt, om deres stemme - så fører Clinton imidlertid med 52 pct. mod 42 pct.

    Fire ud af ti borgere i Arizona har stemt tidligt, fremgår det.

     
     

    Så hvem vinder…?

    Hvordan kan vi så sige, at tallene tegner bedst for Hillary Clinton? Af ovenstående fem svingstater har hun en fordel i to, Trump har en fordel i to, og de står lige i én - så hvorfor hende?

    Det er en god nyhed for Clinton af to grunde:

    For det første er ikke alle svingstater skabt lige. Clintons stater - Florida og North Carolina - har til sammen 44 valgmænd, mens Trumps stater - Iowa og Ohio - til sammen har 24 valgmænd.
     
    For det andet og vigtigst: Trump skal vinde alle otte svingstater for at vinde valget. Han skal vinde Ohio, Florida, Iowa, North Carolina, Nevada, Arizona, Utah og Georgia. Plus en af Clintons 24 sikre stater. Han har altså ikke råd til at være bagud i to svingstater, og hvis det ender med, at Clinton kun vinder de to ud af otte svingstater, så bliver hun præsident.
     
    Image result for colin powell reuters
     
     

    Colin Powell: Jeg stemmer på Clinton

     
    Colin Powell har oplyst til NBC, at han vil stemme på HIllary Clinton - og opfordrer andre til også at gøre det.
     

     
     
    Powell var amerikansk øverstkommanderende under Golfkrigen, og han var udenrigsminister i den første Bush-regering og under invasionen af Irak i 2003.
    Han er et amerikansk ikon, ikke kun militært og sikkerhedspolitisk, men også for sin kamp for sorte borgerrettigheder.
     
    Det er på papiret en nyhed af dimensioner, at en udenrigsminister under præsident Bush vil stemme på Clinton, men det hører med til historien, at han i 2008 og 2012 meddelte, at han ville stemme på Barack Obama.
     
     
     
     

    Nyt fra svingstaterne

     
    Vi følger estimerede målinger fra valgkampens svingstater.
     
    North Carolina
     
    Clinton 46 pct.
    Trump 38 pct.
    Johnson 8 pct.
     
    I gennemsnit fører Clinton nu med tre point i North Carolina, som kun har stemt demokratisk én gang siden 1980 - i 2008.
     
    Arizona
     
    Clinton 45 pct.
    Trump 46 pct.
    Johnson 4 pct.
     
     
    I gennemsnit fører Trump nu med ét point i Arizona, som kun én gang siden 1952 har stemt demokratisk.
     

     

    Trumps fornærmelser fylder to avissider

     
    New York Times har gjort sig den ulejlighed at opgøre alle de personlige fornærmelser, som Donald Trump har udslynget på Twitter under sin præsidentkampagne. Han har fornærmet 281 personer, og opgørelsen fylder to avissider.
     
     

    To nye sving-målinger

     
    Vi følger her på bloggen estimerede målinger fra de otte svingstater, som Trump og Clinton kæmper om, og der er kommet to nye målinger inden for de seneste 24 timer:
     
    North Carolina
     
    Clinton: 47 pct.
    Trump: 44 pct.
    Johnson: 4 pct.
    Bundlinje: Clinton +3 point.
     
     
    Florida
     
    Clinton: 46 pct.
    Trump: 43 pct.
    Johnson: 3 pct.
    Bundlinje: Clinton +3 point.
     
     

    Der Untergang hos Trump? Topfolk og sponsorer trækker sig

     
    Der er mange måder at vurdere hvem, der vinder og taber en præsidentkampagne. Meningsmålinger og donationer er to gode og målbare måder, men en tredje er lige så illuminerende.
    Jeg dækkede mit første præsidentvalg i 1996 som lærling hos en sand mester, Michael Kuttner, og i de sidste uger af kampagnen var der en følelse af Der Untergang på den republikanske side, hos Bob Dole. Hans folk forlod ham, hans parti møblerede rundt på ressourcerne og brugte dem lokalt i stedet, og sponsorerne lukkede for pungen. Til sidst faldt han ned fra scenen under et vælgermøde, og det føltes nærmest som den finale ydmygelse.
     
    Så hvordan ser det ud denne gang? Er der untergangsstemning hos én af kampagnerne?
     
    De seneste 24 timer giver os et muligt svar. Læg mærke til følgende:
     

    1.) Sheldon Adelson trækker stikket

     
    Sheldon Adelson
     
     
    Den republikanske hoveddonor, Sheldon Adelson, har angiveligt besluttet sig for at lukke for donationerne til Trump. Han havde lovet at give ham 100 mio. dollar og har foreløbigt givet 25 mio. dollar. Ifølge Fox sendte Adelson før den seneste debat et ultimatum til Trump og krævede, at han var mere fokuseret og disciplineret og holdt op med at angribe andre republikanere. Adelson var også utilfreds med, at Trump ikke lyttede til ham. Han lytter ikke til nogle, ikke engang sin egen stab, klagede Adelson, og ifølge CNN i dag har Adelson udtalt, at han ikke længere bryder sig om Trump. Og angiveligt lukker for posen.
     

    2.) Trumps politiske direktør træder tilbage.

    Natten til fredag bekræftede Trumps politiske direktør, Jim Murphy, at han trækker sig fra Trumps kampagne.

     
     
    Trumps kampagne består af en lang række topfolk, som aldrig før har kørt en national politisk kampagne, bl.a. kampagnedirektør Steve Bannon, og Murphy var en af de få kendte professionelle, og han havde en nøgleopgave. Han skulle sørge for, hvad amerikanerne kalder GOTV - "get out the vote" - og det handler om under valgprocessen at sammenskrue den logistik, som får de republikanske vælgere hen til valgstederne. Det er hårdt, omstændeligt og meget praktisk arbejde.
    Men både Trump og Bannon mener, at det er unødvendigt. Deres opfattelse er, at ren begejstring vil få vælgerne til valgstederne, og at det handler om politisk at incitere dem så meget, at de selv finder ud af det.
    Til sidst trak Murphy sig så - 18 dage før valget.
     

     3.) Den tidligere chef for Fox News, Roger Ailes, har opgivet at rådgive Donald Trump.

     

    Image result for ailes trump
    Ailes (th) har opgivet Trump, fordi "han ikke kan fokusere," siger en Ailes-kilde til Vanity Fair.
     
    Ailes måtte tidligere på sommeren forlade Fox News, fordi han i årevis havde foretaget sex-chikane og overgreb mod medarbejdere på den konservative nyhedsstation. Men han er ikke desto mindre en legende inden for republikansk kampagnestrategi - han lærte i sin tid faget og alle de beskidte tricks hos Richard Nixon - og efter sin afgang begyndte han at rådgive Trump om, hvordan han skulle polere sin offentlige profil. Og bl.a. optræde i sorte kirker og rejse til Mexico, fordi det gav gode billeder af Trump sammen med sorte og mexicanerne, indholdet desuagtet.
    Men nu er Ailes og Trump tilsyneladende blevet uvenner, skriver Vanity Fair.
    "Hos Ailes lyder det, at han erkendte, at Trump ikke kunne fokusere, og at det var spild af tid at rådgive ham. Han skulle forberede ham på debatterne, men det førte ingen steder hen."
    Trumps folk siger omvendt, at Ailes ikke havde kemi med Trump, og at han var mere interesseret i at fortælle anekdoter fra sin tid hos Fox.
    Uvenner er de i al fald.
     
     
     

    Sådan svinger det i svingstaterne

     
    I de sidste uger af valgkampen vil jeg kigge lidt nøjere på estimerede målinger fra svingstaterne. I år er der otte stater, som med nogen ret kan udpeges som stater, der kan gå til begge sider, og de er - med stillingen i staterne i parentes ifølge 538:
     
    Florida (Clinton +3,9 procentpoint foran Trump)
    Nevada (Clinton +4p)
    North Carolina (Clinton +3p)
    Ohio (Clinton +2,7p)
    Iowa (Clinton +1p)
    Arizona (Clinton +0,8p)
    Georgia (Trump +2,7p)
     
    Desuden har flere målere også udpeget Utah som en svingstat; Utah er en af de mest konservative stater i USA, og det er ikke fordi, at vælgerne i staterne elsker Clinton, men fordi en mormon og utrumpistisk kandidat, Evan McMullin, kører en stærk kampagne i staten. Der har været tre målinger i de seneste dage, og Trump vandt én af målingerne sikkert (+15p), en anden var uafgjort mellem de tre, og den tredje vandt McMullin (+6p).
     
    Det er værd at påpege, at Clinton kan vinde præsidentvalget uden at vinde en eneste af de ovenstående stater. Hvis hun"kun" vinder sine 24 sikre stater, har hun et flertal af valgmandssstemmerne hjemme.
    Omvendt skal Trump vinde alle ovenstående stater plus stjæle en af de 24 sikre demokratiske stater fra Clinton.
     
    Så hvad er det seneste fra de pågældende stater?
     
    Georgia
    Måling fra Atlanta Journal-Constitution:
    Trump     44%
    Clinton    42%
    Johnson   9%
     
     
     
     
     
     

    Clinton har 93,5% chance for at vinde

     

    Her er de fem førende valganalytikeres bud på vinderchancerne lige nu

    NY Times

    93% Clinton

    538

    87% Clinton

    Pollster

    96% Clinton

    Predict

    91% Clinton

    Princeton

    99% Clinton

    Votamatic

    95% Clinton

    Gennemsnit: 93,5 pct. Clinton (+1,3).

     

    I vores blog-gennemsnit er Clintons valgchancer steger med 26,3 point siden TV-debatten 25. september. Hendes vinderchancer har været ubrudt stigende siden.

     

    Kilde: The Upshot


     
     
    TPM har en gennemgang af, hvordan de pålideligt konservative analytikere hos Fox News tog nattens debat, og de forsøgte ikke at tie nattens store debatdrøn ihjel - eller bortforklare det.
    Der var hele vejen rundt enighed om, at Trump virkelig havde gjort sig selv og måske demokratiet ondt i nat ved at nægte at sige, at han ville acceptere udfaldet af valget.
     
    Som f.eks. analytikeren Charles Krauthammer sagde:
    "Det var ikke en simpel fortalelse ... det var noget meget værre. Vi ved, at han her taler ud fra sin overbevisning. Det er, hvad han mener. Og den kalkulation - det er politisk selvmord." 
     
    Howard Kurtz mente generelt, at Trump havde en fornuftig debatindsats, men at han med præcis dette ene svar ødelagde det hele.
    "Det ene svar ... somme tider kræver det bare ét minut ud af 90 minutter ... han ødelagde alt for sig selv. Det vil blive en meget stor historie." 
     

     

    Kenneth Vogel fra Politico genspiller her den afgørende ordveksling i tweetform:
     

     
    Ordstyrer Wallace: Vil du acceptere det, hvis du taber.
    Trump: Jeg vil fortælle jer det til den tid. Jeg vil holde jer på pinebænken.
    Clinton: Det er forfærdende.
     
     
    Alex Jones og hans website InfoWars er gemmested for nogle af Trumps mest fanatiske støttere, og Jones er selv en faldbyder af alt i konspirationsteorier, fra 9/11 til Sandy Hook skoleskydningen, og han kaster sig her ud i et sandt raserianfald over nattens debat. Han kalder Hillary alle mulige skældsord, som kvindehadere ofte bruger, og derefter bryder han ud i sang. Om det alt sammen skal tydes som om ... nej, det er ikke ulejligheden værd at tyde Alex Jones.
     
     

leveret af ScribbleLive Content Marketing Software Platform