Berlingske Liveblog

Poul Høis valgblog

  •  

     

    Image result for trump place riverside

     

    Lejerne vil have pillet Trumps navn af deres ejendom

     
    Navnet »Trump« er ikke, hvad det har været.  Trump troede engang, at hans navn i sig selv ville sikre ham en valgsejr, men han ligner p.t. et nederlag.
    Og nu viser det sig også, at kunderne er begyndt at undgå hans hoteller, og lejere og andelshavere vil have hans navn pillet af deres ejendomme.

    Tag Trump Place, som ind til for nyligt var en fin adresse på Riverside Boulevard i Manhattan. Beboerne kunne sige til deres venner, at de boede i en ejendom med et navn, som emmede af succes og glimmer. De var ankommet. Men så ankom 2015, og snart ankom også racistiske angreb på mexicanere og sorte, sexisme og pussy galore og en leflen for det indre bæst, og pludselig var det ikke længere så meget hummergaffel i at bo på Trump Place.

    "Det er så flovt at fortælle folk, at man bor i Trump Place,« siger Majorie Jacobs, en skolelærer, til New York Times. »Nu siger jeg det ikke længere. Nu siger jeg, at jeg bor i 180 Riverside.«

    En anden beboer, Linda Gottlieb, tog initiativ til en underskriftsindsamling blandt beboerne, og foreløbigt har 350 skrevet under på et krav om at få pillet navnet »Trump« ned fra bygningen.

    »Han lever af sit navn. Så hvad sker der, når folk siger, at det alt sammen er bedrag, at det er en Potemkin kulisse ... Det er på tide, at han blev afsløret,« siger hun.

    Ifølge New York Times er medarbejderne i komplekset allerede ved at få nye uniformer og uden navnet »Trump,« og ejendomsselskabet har ladet forstå, at dets kontrakt med Donald Trump om at lease retten til at bruge navnet udløber om et par måneder og vil ikke blive fornyet.

    Sådan går det i flere af hans ejendomme, og Fortune kunne tirsdag meddele om en tilsvarende reaktion hos hotelkunder. En event planner i Chicago er én af dem. Hun har ringet til Trump Hotel i Chicago og meddelt, at hun ikke ville stå i hotellets katalog længere, og hun har fjernet alle billeder på sin website af begivenheder, bl.a. bryllupper, som hun har arrangeret på Trumps hoteller. Og hun vil aldrig nogensinde bo på et Trump hotel, siger hun til magasinet.

    »Jeg kan ikke få mig selv til at gå gennem en dør på et af hans hoteller igen.«

    Trumps problem er, at hans hoteller markedsfører sig selv over for velhavere og business, og de fleste i den kategori vil ikke røre ved hans kampagne med en ildtang, som professor i marketing, Scott Galloway, New York University, siger.

    »Den nuværende retning er utrolig skadelig for hans forretninger. Hans brands henvender sig til velhavere, og de mennesker rynker overvejende på næsen over hans nuværende aktiviteter.«

    Fortune har også pristjekket det seneste hotel, som Trump har åbnet under store fanfare - Trump International i Washington D.C. Magasinet sammenlignede det med andre tilsvarende hoteller, og hvor konkurrenterne i perioder var udsolgt eller kun havde værelset for over 1.000 dollar, så havde Trump International masser af værelser og for mindst halv pris af rivalerne, skriver magasinet.

     

  •  
     

    Ekstrapolation: Clinton vinder North Carolina med +6

    Det er genialt:

    Upshot er allerede begyndt at ekstrapolere resultaterne af de tidlige stemmer i de stater, hvor der er oplysninger nok. Websitet vægter alle de forskellige parametre, fra partitilhørsforhold til etnicitet, fra geografi til målinger, og har nu knust tallene for North Carolina.
    Og det ser ud som i ovenstående grafik - hvis den tidligere stemmeafgivning holder:
    Clinton vil vinde North Carolina med seks point, og det er - hvis det holder - chokerende. North Carolina har kun stemt demokratisk én gang siden 1980, og Obama tabte staten i 2012.
     
    Læs min nørdede guide til den tidlige stemmeafgivning her.
  •  
    Get Out the Vote, Second Edition: How to Increase Voter Turnout: Donald P. Green, Alan S. Gerber

    Hvis nu Trump læste bøger, så skulle han måske have læst denne...

     

    Trump halter langt bagud i ground game

     

    Vi kan lige så godt få det overstået. Vi er inde i den fase af valgkampen, hvor alle taler om GOTV, og det er sådan noget, man skal sige, hvis man skal forestille at være i de samtalende kredse. Det er en forkortelse for Get Out The Vote - "få vælgerne til stemmestederne" - og det dækker over valgkampagnernes ground game.

    Det er alt fra effektive reklamer i lokale medier til telefonbanker, kørselsordninger for ældre vælgere til løbesedler og dør-til-dør besøg, og den slags analog valgkamp virker, hævder skolæder-kampagnens bibel, "Get out the Vote." Når det hele svinger, kan en effektiv GOTV øge den lokale deltagelse med i gennemsnit 6,7 point for en kandidat, viser eksempler i bogen, og læg dertil, at valget af kandidat og parti er vanedannede, og vi kan i løbet af et par valgrunder tale om en gevinst på ti point.
    Under det lange forhyl - og ny til selve spørgsmålet:
    Hvordan ser det ud med Clintons og Trumps GOTV operationer?
    Heldigvis har andre medier gjort det hårde arbejde for bloggen, og The Hill foretog i den forgange weekend en undersøgelse hos Trumps og Clintons kampagner i svingstaterne. Og det ser ikke godt ud for Trump - og lad os begynde med de samlede tal:
    Clinton-kampagnen har 5.138 GOTV medarbejdere i 15 svingstater. Det er 342 medarbejdere per stat.
    Trump-kampagnen har 1.409 medarbejdere i 16 svingstater. Det er 88 medarbejdere per stat.
    Med andre ord: Clinton har en 4-1 fordel i antallet af medarbejdere, som foretager det hårde lokale arbejde.
    Her er nogle af tallene fra nøglestater:
     
    Florida
    Clinton 678
    Trump 150
     
    North Carolina
    Clinton 300
    Trump 100
     
    Ohio
    Clinton 502
    Trump 104
     
    Nevada
    Clinton 240
    Trump 67
     
    Iowa
    Clinton 206
    Trump 32
     
    Også i antallet af TV-reklamer fører Clinton markant. Hun bruger næsten dobbelt så mange penge på reklamer i stater som Florida, Iowa, North Carolina, New Hampshire, Nevada, Ohio og Pennsylvania, og hun får mere smæk for skillingen. Hvorfor? Fordi Clinton-kampagnen købte bl.a. TV-reklamer tidligt og til billigere rater, mens Trump købte sent og til dyrere penge.
    Siden midten af september er vælgerne blevet udsat for 90.000 forskellige reklamer til fordel for Clinton eller imod Trump, skriver The Hill. Til sammenligning har der kun været 28.000 tilsvarende republikanske reklamer for Trump eller imod Clinton.
     
    Hvorfor er Trump så langt bagud i den traditionelle GOTV-kampagne?
    Fordi han og hans kampagnechef, Steve Bannon, længe satsede på en ide, som de begge har lært fra deres baggrund i henholdsvis reality-shows og clickbait-webmedier: At en god dosis af chok og begejstring skaber mere chok og begejstring, som til syvende og sidst får vælgerne ud af døren på et selvflyvende tæppe af entusiasme. Og ind til den første TV-debat i september havde Trump da også en dramatisk fordel i vælger-entusiasme - entusiasmen blandt hans vælgere var 12 point højere end blandt Clintons - men den entusiasme er siden forduftet, viser en ny måling fra ABC/Washington Post.
    I den pågældende måling beskriver 52 pct. af Clintons vælgere sig som "meget entusiastiske," mens kun 49 pct. af Trumps vælgere gør det.
    Så lavere entusiasme + ringere GOTV = problemer for Trump.
     
     
     
     
     
     
     
     
  •  

    Nyt fra svingstaterne

     

    Florida
     
    Der er to nye målinger fra Florida i dag, og begge målinger er foretaget af glimrende organisationer - og de har forskellige resultater.
     
    Clinton 48 pct.
    Trump 45 pct.
    Johnson 2 pct.
     
    Clinton 43 pct.
    Trump 45 pct.
    Johnson 4 pct.
     
    Det er derfor, at det giver mening at aggregere gode målinger. Gennemsnitligt er Clinton foran med tre procentpoint i Florida. Til sammenligning var republikaneren Mitt Romney foran med 0,5 point i Florida på samme tidspunkt i 2012.
     
  •  

     

    Hvis tidlige stemmer holder - så bliver Clinton præsident

     

    I 34 stater er de amerikanske vælgere allerede i gang med at vælge mellem Clinton og Trump. De bruger deres ret til at brevstemme og "stemme tidligt," og onsdag morgen dansk tid havde tæt på seks mio. amerikanere stemt.

    Vi ved ikke med sikkerhed hvem, de har stemt på, men vi har gode indikationer om det, og hvis de pågældende indikationer holder, så bliver Donald Trump ikke præsident.

    Hvordan vi kan foretage begrundede gæt om hvem, vælgerne har stemt på?

    Af tre grunde:

    • I USA er vælgerne registrerede som demokrater, republikanere eller uafhængige, og nogle stater opgør løbende antallet af de tre vælgergrupper, som har stemt.

    • Mange amter er udpræget demokratiske eller republikanske, og vi kan se hvilke amter, der stemmer stærkt, og hvilke, som ikke gør.

    • Vi kan se på målinger foretaget blandt vælgere, som har stemt tidligt. Målerne spørger dem ikke hvem, de vil stemme på, men hvem, de har stemt på  

     

    Så lad os prøve at se på nogle af svingstaterne, som i princippet kan gå til begge sider - og bare som en teknisk detaljer: Vi inkluderer både in-persona stemmer og brevstemmer i staterne.

     
     

     

     

     

     
     
     

    Florida

     

    Valgmænd: 29

    Fordel: Hillary Clinton

    Florida er den ultimative svingstat; det er den største gevinst i antallet af valgmænd - med 29 - og det er også den stat, som partierne normalt kæmper mest indædt om.

    Her vælger demokraterne typisk at stemme på valgdagen, mens republikanerne brevstemmer. I 2008 bad republikanerne om 49 pct. af brevstemmesedlerne, mens demokraterne bad om 32 pct. I år har 3,1 mio. vælgere bedt om en brevstemmeseddel, og 39 pct. af dem er demokrater, 40 pct. republikanere. Altså langt flere demokrater end i 2008.

    Staten havde mandag modtaget 1,2 mio. af stemmesedlerne tilbage, og knap 42 pct. af dem var fra republikanere og 40 pct. fra demokrater. Dermed har republikanerne en føring på 1,7 point, men det er langt mindre end samme tidspunkt i 2012, hvor republikanerne førte med fem point.

    99 pct. flere latinoer end i 2012 har allerede brevstemt.

    Det skal sammenholdes med meningsmålingerne, som viser, at Clinton er fire point foran.

     

    North Carolina

     

    Fordel: Hillary Clinton

    Valgmænd: 15

    North Carolina er også en af de tunge svingstater, og den er kun gået til demokraterne én gang siden 1980 - i 2008. Ellers er den gået til republikanerne.

    Foreløbigt er der afgivet godt 575.000 tidlige stemmer, og demokraterne tegner sig for 47,7 pct. af dem, mens republikanerne tegner sig for 28 pct.

    Demokraterne stemmer typisk tidligt i North Carolina, og republikanerne stemmer på valgdagen, og demokraterne holder deres stemmeniveau fra 2012, men hvis vi sammenligner med tallene fra 2012, er republikanerne bagud. 13 pct. færre republikanere har stemt i år end i 2012, oplyser professor Michael P. McDonald i en analyse.

    Der er grund til at antage, at demokraterne stemmer på Clinton, mens republikanerne stemmer på Trump, men det er mere usikkert, hvad de uafhængige vælgere gør. Foreløbigt er 24 pct. af de afgivne stemmer fra uafhængige vælgere.

    Her giver en meningsmåling fra PPP et fingerpeg. PPP har spurgt tidlige vælgere hvem, de har stemt på, og 63 pct. siger, at de har stemt på Clinton, mens 37 pct. siger Trump. Det bliver naturligvis ikke resultatet i staten - husk på, at demokraterne tegner sig for 47,7 pct. af de afgivne tidlige stemmer - men det indikerer, at et flertal af de uafhængige vælgere stemmer på Clinton, og dermed vil Clinton vinde North Carolina.

     
     

    Iowa

     

    Fordel: Trump

    Valgmænd: 6

    Iowa er en lille stat med et stort antal hvide og kortuddannede vælgere, og selv om staten kun har stemt republikansk én gang siden 1988, så ligger Clinton og Trump lige i meningsmålingerne - måske endda med en beskeden føring til Trump. Staten rammer hans demografi.

    Det kan vi også se i de tidlige stemmer. Demokraterne har været op til 50.000 bagud i forhold til deres tidlige stemmetal fra 2012, nu er de 34.000 stemmer bagud, mens republikkanerne er 2.450 stemmer forud i forhold til 2012, og det indikerer, at det er svært at få demokraterne ud og stemme i staten.

     

     

     

     

     
     

    Ohio

     

    Fordel: Trump

    Valgmænd: 18

    Ohio er sværere at aflæse end andre stater, fordi myndighederne ikke offentliggør vælgernes partitilhørsforhold. Men professor McDonald har set på de geografiske tidlige stemmer for at pejle staten - og det er ikke godt nyt for Clinton.

    I de to demokratiske områder i staten, centreret omkring storbyerne Cleveland og Columbus, halter demokraterne bagud i forhold til 2012. I Cleveland-området med små 18 pct. og i Columbus med godt 10 pct. Hvorimod antallet af tidlige stemmer i de 49 andre amter i Ohio er steget med 5,1 pct.

    Eller med andre ord: De tidlige stemmer er faldet dramatisk er demokratiske områder og steget i de republikanske.

    Det lover ikke godt for Hillary Clinton og hænger igen bl.a. sammen med demografien. Ohio har forholdsvis mange hvide og kortuddannede vælgere.

     

     

     

     

     

     

      

    Arizona

     

    Fordel: Hmmm…

    Valgmænd: 11

    Ganske overraskende er Arizona blevet en svingstat i år. Staten har kun stemt demokratisk én gang siden 1952, og Romney vandt staten med over ni procentpoint i 2012.

    Men i de seneste uger er Arizona rykket ind i svingkategorien, og de tidlige stemmetal beviser det. Den bedste indikation kommer fra en ny måling fra Monmouth University, som er en af de virkeligt gode målere. Når målerne spørger de adspurgte hvem, de vil stemme på, så vinder Trump med 46 pct. mod 45 pct. til Clinton. Når målerne spørger dem, som allerede har stemt, om deres stemme - så fører Clinton imidlertid med 52 pct. mod 42 pct.

    Fire ud af ti borgere i Arizona har stemt tidligt, fremgår det.

     
     

    Så hvem vinder…?

    Hvordan kan vi så sige, at tallene tegner bedst for Hillary Clinton? Af ovenstående fem svingstater har hun en fordel i to, Trump har en fordel i to, og de står lige i én - så hvorfor hende?

    Det er en god nyhed for Clinton af to grunde:

    For det første er ikke alle svingstater skabt lige. Clintons stater - Florida og North Carolina - har til sammen 44 valgmænd, mens Trumps stater - Iowa og Ohio - til sammen har 24 valgmænd.
     
    For det andet og vigtigst: Trump skal vinde alle otte svingstater for at vinde valget. Han skal vinde Ohio, Florida, Iowa, North Carolina, Nevada, Arizona, Utah og Georgia. Plus en af Clintons 24 sikre stater. Han har altså ikke råd til at være bagud i to svingstater, og hvis det ender med, at Clinton kun vinder de to ud af otte svingstater, så bliver hun præsident.
  •  
    Image result for colin powell reuters
     
     

    Colin Powell: Jeg stemmer på Clinton

     
    Colin Powell har oplyst til NBC, at han vil stemme på HIllary Clinton - og opfordrer andre til også at gøre det.
     

     
     
    Powell var amerikansk øverstkommanderende under Golfkrigen, og han var udenrigsminister i den første Bush-regering og under invasionen af Irak i 2003.
    Han er et amerikansk ikon, ikke kun militært og sikkerhedspolitisk, men også for sin kamp for sorte borgerrettigheder.
     
    Det er på papiret en nyhed af dimensioner, at en udenrigsminister under præsident Bush vil stemme på Clinton, men det hører med til historien, at han i 2008 og 2012 meddelte, at han ville stemme på Barack Obama.
     
     
     
     
  •  

     

    "Trump skal ikke regne med en Brexit-overraskelse"

     
    Donald Trump taler ofte om, at hans valgsejr vil blive som Brexit - bare større - og at det vil tage fusen på alle skeptikere og nej-sigere. Se f.eks. ovennævnte tweet fra et Trump-vælgermøde.
    Argumentet er, at Trump har iværksat en græsrodskampagne, som meningsmålerne har svært ved at fange.
     
    Men hvor stor en overraskelse var Brexit?
    Ikke så stor, ifølge målingsanalytikerne hos Pollster, som har udsendt nedenstående grafik. 
    Ifølge Pollster var den gennemsnitlige forskel i Brexit-målingerne på under én procent, mens den gennemsnitlige forskel mellem Trump og Clinton i samme tidsrum har været over syv pct.
     
     

  • Nyt fra svingstaterne

     
    Vi følger estimerede målinger fra valgkampens svingstater.
     
    North Carolina
     
    Clinton 46 pct.
    Trump 38 pct.
    Johnson 8 pct.
     
    I gennemsnit fører Clinton nu med tre point i North Carolina, som kun har stemt demokratisk én gang siden 1980 - i 2008.
     
    Arizona
     
    Clinton 45 pct.
    Trump 46 pct.
    Johnson 4 pct.
     
     
    I gennemsnit fører Trump nu med ét point i Arizona, som kun én gang siden 1952 har stemt demokratisk.
  • Image result for jill stein putin
     
    Det yderste venstres præsidentkandidat i USA, Jill Stein, siger, at Clinton vil indlede en atomkrig mod Rusland, hvis hun vinder. Og ovenstående illustration er fra et site, som støtter hende. Stein rejste også til Kreml og hyldede Putin, som omvendt aktivt hjælper Trump.
     

    Hvorfor er højre og venstre i en bizar alliance?

     
    David Frum er en interessant og sammensat analytiker og forfatter.
    Det var ham, som opfandt udtrykket "Axis of Evil" som taleskriver for præsident Bush, men det var også ham, som blev presset ud af det gode republikanske selskab, fordi han senere ikke fulgte parolen. I denne valgkamp er han aktivt imod Trump, men ingen kan beskylde ham for at være aktivt for Hillary Clinton.
     
    Under valgkampen har han flere gange skrevet om, hvordan der er opstået umage alliancer mellem venstre og højre, som han også noterer i to tweets i dag:
     
     
     
    I det første tweet skriver han:
    "Alliancen mellem De Grønne i USA, Breitbart, The Intercept, Hannity og Inforwars er muligvis den vigtigste ideologiske arv fra denne valgkamp."
    I det andet tweet tilføjer han:
    "Nå, ja, plus "Wikileaks," som er det nye navn for den organisation, der tidligere hed KGB."
     
    Det er for såvidt ikke en ny ideologisk udvikling; vi har set noget tilsvarende ved f.eks. Europol afstemningen i Danmark og Brexit i Storbritannien, hvor højre og venstre skabte mærkværdige alliancer.
    Men det amerikanske valg har standset udviklingen ud i stål.
    Tag f.eks. lighederne mellem Donald Trump og Jill Stein.
    Stein er kandidat for De Grønne, og hun er f.eks. ualmindeligt positiv over for Putin og Rusland. Under en middag i Kreml sad hun til bords med Putin og holdt en tale, hvor hun masserede hans ryg. Hun er også kritisk over for børnvaccinationer og sundhedsmyndighederne, hun anklager Clinton for at være et redskab for militærindustrien, og hun mener, at Clinton vil indlede en atomkrig mod Rusland.
    Det er punkter, hvor hun og Trump ikke kunne være mere enige.��
     
     
    Image result for jill stein putin
    Her er Jill Stein - nummer to fra højre - til gallamiddag i Kremlm for den russiske propagandatjeneste RT. Putin taler, og bænket ved bordet er også Trumps sikkerhedspolitiske chefrådgiver, Michael Flynn.
     
    The Intercept og Breitbart er to andre umage alliancer, som på sin vis flugter alliancen mellem Stein og Putin. The Intercept er Glenn Greenwalds site, som opstod omkring og efter Edward Snowdens tyveri af dokumenter fra efterretningstjenesten NSA. Breitbart er den nationalistiske og alt-right nyhedssite, hvis chef, Steve Bannon, også kører Trumps kampagne. Begge sites er rasende kritiske over for Clinton, og begge baserer hadet eller nær-hadet på den samme præmis og de samme kilder: At Clinton er bundkorrupt og i lommen på Wall Street og de neokonservative, og det fremgår af de stjålne dokumenter, som det tidligere KGB offentliggør gennem Wikileaks.
    De accepterer med andre ord Rusland og Wikileaks som moralsk standard og afviser Clinton og Demokraterne.
     
    Men det er ikke kun politisk, at venstre og højre ligner hinanden; de ligner også hinanden i deres reaktion på kritik, som den kendte undersøgende journalist Kurt Eichenwald fandt ud af.
    Han blotlagde, hvordan nogle af Wikileaks-dokumenterne bevidst var forfalskede, og han stillede et seriøst spørgsmålstegn ved, om man overhovdet kunne stole på det materiale, som russerne offentliggjorde. Hvorfor tror vi, at indholdet af de offentliggjorte demokratiske emails er sandt? Vi taler om en efterretningsorganisation, som er eksperter i falskneri, og hvorfor skulle de ikke også tuske og fuske med dokumenterne, spurgte han.
     
      
    Bagefter blev han udsat for en rasende reaktion fra både højre og venstre - her er f.eks. Glenn Greenwald, som angriber ham og forsvarer russerne - og Eichenwald og hans kone og hans børn blev udsat for online-trusler, og Eichenwald gik både til politiet og advokat. Og som han senere tweetede, citeret efter hukommelsen, så havde han fundet ud af, at tilhængere af Trump og The Intercept var lige skøre.
     
     
    Så hvad er det, som bringer det yderste højre og venstre sammen? Hvorfor opstår der den slags bizarre broder- og søsterskaber?
     
    I diskussionen hos David Frums feed fylder fornærmelser og antisemitisme fra både højre og venstre en god del, men blandt de mere lødige forklaringer er en fælles modstand mod the establishment. Både trumpister og venstrefløjen har en ide om, at de kæmper mod magtfulde og ofte usynlige magtkræfter, som styrer vores tilværelse og regerer os hen over hovedet. Det er sikkert sandt, men det er i givet fald mere et symptom end en forklaring. For sådan en sammensværgelsesteori om politik kommer et sted fra, og det er sjældent virkeligheden - "Ingen tør kalde det sammensværgelse" er lige så meget løgn som "Zions Vises Protokoller."
    Så det er mit bud: At de to fløje deler en flim-flam ide om kendsgerninger, som sætter ideologi før kendsgerninger. 
    Dermed afviser begge den fornuftsbestemte og empiriske ide om virkeligheden, som med varierende succes har præget den vestlige verden siden John Locke, Voltaire og Montesquieu.
    Og det er - efter min mening og på den helt store klinge - hvad alliancen drejer sig om, og hvad der i sidste ende er på spil.
     
      
     
     
     
  •  

     

    Trumps fornærmelser fylder to avissider

     
    New York Times har gjort sig den ulejlighed at opgøre alle de personlige fornærmelser, som Donald Trump har udslynget på Twitter under sin præsidentkampagne. Han har fornærmet 281 personer, og opgørelsen fylder to avissider.
     
     
  • To nye sving-målinger

     
    Vi følger her på bloggen estimerede målinger fra de otte svingstater, som Trump og Clinton kæmper om, og der er kommet to nye målinger inden for de seneste 24 timer:
     
    North Carolina
     
    Clinton: 47 pct.
    Trump: 44 pct.
    Johnson: 4 pct.
    Bundlinje: Clinton +3 point.
     
     
    Florida
     
    Clinton: 46 pct.
    Trump: 43 pct.
    Johnson: 3 pct.
    Bundlinje: Clinton +3 point.
     
  • Kan du ikke sove for tracking målingerne?

     
    Gode mennesker har spurgt om min mening om to daglige tracking polls. "Jeg kan ikke sove for dem," som den ene udtrykte det.
    Begge målinger er betydeligt mere venlige over for Donald Trump end andre målinger. Gennemsnitligt fører Clinton med mellem seks og syv point i målingerne, men ifølge de to målinger er resultatet i dag henholdsvis uafgjort og Clinton +1.
    Så hvad betyder det?
    Jeg har to kommentarer:
     
    For det første:
    USC Dornsife er en interessant måling, fordi den hver dag spørger den samme gruppe på 3.000 mennesker hvem, de ville stemme på, og så afvejer de resultatet i forhold til befolkningen som helhed. Og Nate Cohn fra NYT/Upshot beskriver i en virkelig god artikel her, hvordan det har ført til mærkværdige resultater, og hvordan en 19-årig sort mand fra Illinois har skævredet resultatet totalt, fordi han siger, at han vil stemme på Trump. Så glem USC Dornsife målingen. Den er interessant, men mere ud fra et nørdet synspunkt.
    Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til IBP/Tipp. Jeg har ledt efter målingens metodologi og afvejning, men ikke fundet noget, så jeg aner ikke, hvordan organisationen afvejer resultatet. Og det er forbistret vigtigt, som ovennævnte Cohn også pegede på i en anden artikel her. Han gav fire gode meningsmålere de samme rå valgoplysninger og bad dem om at afveje oplysningerne i forhold til vælgerne, sådan som de troede, at vælgerne ville møde op på valgdagen 8. november, og de fire målere nåede til fire vidt forskellige resultater.
    Jeg bryder mig absolut ikke om, når skribenter skriver "vi ved det ikke," for det er normalt udtryk for intellektuel dovenskab eller mangel på nysgerrighed. Men lige her aner vi faktisk ikke, om IBP/Tipp målingen duer eller ej.
     
    For det andet:
    Det er for såvidt også underordnet, om IBP/Tipp er tæt på eller helt hen i vejret. Trumps store udfordring er, at han skal 1) vinde alle otte svingstater og 2) vinde også mindst én af Clintons sikre stater, som jeg skriver om i en paywall-artikel på b.dk i dag. Og det gør han ikke. Langt fra. Hvis vi ser på de aggregerede målinger, så vinder han p.t. kun to af de otte svingstater og tager ingen af de sikre. Hvis en stat som Florida eller Colorado begynder at bevæge sig fra Clinton til Trump, så kan vi begynde at tage IDP/Tipp meget alvorligt, men ind til da eksisterer den mest som mentalterapi for Trump-tilhængere.
     
    Update:
     
    Jamen, kan alle målingerne ikke være forkerte?
    Målingsguruen Nate Silver knuser det spørgsmål i dag. Hans site giver Clinton 86 procents chance for at vinde og Trump 14 procent.
    Der er "~0% procents chance" for, at Trump fører i målingerne lige nu, og eneste grund til, at Silver giver ham 14 procents chance for at vinde? Fordi målingerne allesammen kan være forkerte, og hvis man tror på det, så værs'go.
     

     
     
     
  •  

    Der Untergang hos Trump? Topfolk og sponsorer trækker sig

     
    Der er mange måder at vurdere hvem, der vinder og taber en præsidentkampagne. Meningsmålinger og donationer er to gode og målbare måder, men en tredje er lige så illuminerende.
    Jeg dækkede mit første præsidentvalg i 1996 som lærling hos en sand mester, Michael Kuttner, og i de sidste uger af kampagnen var der en følelse af Der Untergang på den republikanske side, hos Bob Dole. Hans folk forlod ham, hans parti møblerede rundt på ressourcerne og brugte dem lokalt i stedet, og sponsorerne lukkede for pungen. Til sidst faldt han ned fra scenen under et vælgermøde, og det føltes nærmest som den finale ydmygelse.
     
    Så hvordan ser det ud denne gang? Er der untergangsstemning hos én af kampagnerne?
     
    De seneste 24 timer giver os et muligt svar. Læg mærke til følgende:
     

    1.) Sheldon Adelson trækker stikket

     
    Sheldon Adelson
     
     
    Den republikanske hoveddonor, Sheldon Adelson, har angiveligt besluttet sig for at lukke for donationerne til Trump. Han havde lovet at give ham 100 mio. dollar og har foreløbigt givet 25 mio. dollar. Ifølge Fox sendte Adelson før den seneste debat et ultimatum til Trump og krævede, at han var mere fokuseret og disciplineret og holdt op med at angribe andre republikanere. Adelson var også utilfreds med, at Trump ikke lyttede til ham. Han lytter ikke til nogle, ikke engang sin egen stab, klagede Adelson, og ifølge CNN i dag har Adelson udtalt, at han ikke længere bryder sig om Trump. Og angiveligt lukker for posen.
     

    2.) Trumps politiske direktør træder tilbage.

    Natten til fredag bekræftede Trumps politiske direktør, Jim Murphy, at han trækker sig fra Trumps kampagne.

     
     
    Trumps kampagne består af en lang række topfolk, som aldrig før har kørt en national politisk kampagne, bl.a. kampagnedirektør Steve Bannon, og Murphy var en af de få kendte professionelle, og han havde en nøgleopgave. Han skulle sørge for, hvad amerikanerne kalder GOTV - "get out the vote" - og det handler om under valgprocessen at sammenskrue den logistik, som får de republikanske vælgere hen til valgstederne. Det er hårdt, omstændeligt og meget praktisk arbejde.
    Men både Trump og Bannon mener, at det er unødvendigt. Deres opfattelse er, at ren begejstring vil få vælgerne til valgstederne, og at det handler om politisk at incitere dem så meget, at de selv finder ud af det.
    Til sidst trak Murphy sig så - 18 dage før valget.
     

     3.) Den tidligere chef for Fox News, Roger Ailes, har opgivet at rådgive Donald Trump.

     

    Image result for ailes trump
    Ailes (th) har opgivet Trump, fordi "han ikke kan fokusere," siger en Ailes-kilde til Vanity Fair.
     
    Ailes måtte tidligere på sommeren forlade Fox News, fordi han i årevis havde foretaget sex-chikane og overgreb mod medarbejdere på den konservative nyhedsstation. Men han er ikke desto mindre en legende inden for republikansk kampagnestrategi - han lærte i sin tid faget og alle de beskidte tricks hos Richard Nixon - og efter sin afgang begyndte han at rådgive Trump om, hvordan han skulle polere sin offentlige profil. Og bl.a. optræde i sorte kirker og rejse til Mexico, fordi det gav gode billeder af Trump sammen med sorte og mexicanerne, indholdet desuagtet.
    Men nu er Ailes og Trump tilsyneladende blevet uvenner, skriver Vanity Fair.
    "Hos Ailes lyder det, at han erkendte, at Trump ikke kunne fokusere, og at det var spild af tid at rådgive ham. Han skulle forberede ham på debatterne, men det førte ingen steder hen."
    Trumps folk siger omvendt, at Ailes ikke havde kemi med Trump, og at han var mere interesseret i at fortælle anekdoter fra sin tid hos Fox.
    Uvenner er de i al fald.
     
     
     
  • Sådan svinger det i svingstaterne

     
    I de sidste uger af valgkampen vil jeg kigge lidt nøjere på estimerede målinger fra svingstaterne. I år er der otte stater, som med nogen ret kan udpeges som stater, der kan gå til begge sider, og de er - med stillingen i staterne i parentes ifølge 538:
     
    Florida (Clinton +3,9 procentpoint foran Trump)
    Nevada (Clinton +4p)
    North Carolina (Clinton +3p)
    Ohio (Clinton +2,7p)
    Iowa (Clinton +1p)
    Arizona (Clinton +0,8p)
    Georgia (Trump +2,7p)
     
    Desuden har flere målere også udpeget Utah som en svingstat; Utah er en af de mest konservative stater i USA, og det er ikke fordi, at vælgerne i staterne elsker Clinton, men fordi en mormon og utrumpistisk kandidat, Evan McMullin, kører en stærk kampagne i staten. Der har været tre målinger i de seneste dage, og Trump vandt én af målingerne sikkert (+15p), en anden var uafgjort mellem de tre, og den tredje vandt McMullin (+6p).
     
    Det er værd at påpege, at Clinton kan vinde præsidentvalget uden at vinde en eneste af de ovenstående stater. Hvis hun"kun" vinder sine 24 sikre stater, har hun et flertal af valgmandssstemmerne hjemme.
    Omvendt skal Trump vinde alle ovenstående stater plus stjæle en af de 24 sikre demokratiske stater fra Clinton.
     
    Så hvad er det seneste fra de pågældende stater?
     
    Georgia
    Måling fra Atlanta Journal-Constitution:
    Trump     44%
    Clinton    42%
    Johnson   9%
     
     
     
     
     
  •  

    Clinton har 93,5% chance for at vinde

     

    Her er de fem førende valganalytikeres bud på vinderchancerne lige nu

    NY Times

    93% Clinton

    538

    87% Clinton

    Pollster

    96% Clinton

    Predict

    91% Clinton

    Princeton

    99% Clinton

    Votamatic

    95% Clinton

    Gennemsnit: 93,5 pct. Clinton (+1,3).

     

    I vores blog-gennemsnit er Clintons valgchancer steger med 26,3 point siden TV-debatten 25. september. Hendes vinderchancer har været ubrudt stigende siden.

     

    Kilde: The Upshot


     
  •  
     
     

    Trump blev buuuhet ved velgørende middag

     
    Hold øje med manden til højre på ovenstående video. Videoen er fra den traditionsrige og katolske Al Smith Dinner i New York, hvor de to præsidentkandidater møder op og først og fremmest tager gas på sig selv.
    Men Donald Trump har det ikke nemt med den slags humor, hvor han selv er vittighedens genstand, og det måtte selvfølgelig gå galt. Han fortalte et par gode vittigheder, hvor han tog fis på Clinton, og så fortalte han en vittighed, hvor han virkelig sved sin kone af, og så - så gav han den ellers fuld skrue med angreb på Hillary Clinton. Han hævdede, at hun hadede katolikker, og han begyndte med sit sædvanelige spiel om, at hun er bundkorrupt. Og videoen er fra det øjeblik, hvor Trump går fra humor til angreb, som er helt ude af trit med situationen, og sidemandens ansigtsudtryk er kosteligt.
    Umiddelbart derefter begyndte tilhørerne at buuuuhe højlydt af Trump, og en stemme råbte "Finish!" Og som medier og sociale medier noterede - det er første gang i 36 år, at en præsidentkandidat er blevet buuuhet ved Al Smith-middagen.
     
     
    Her er de to kandidaters taler ved gallamiddagen. Døm selv.
     
     
     
    Hillary Clinton talte bagefter, og hendes tale var heller ikke specielt morsom - der var intet lårklaskende i den - men den var i det mindste mere i tråd med situationen.
    Flere medier og kommentatorer gik hårdt til Trump for at ødelægge endnu en traditition for civiliseret adfærd i USA, som en kritiker skrev på Twitter. Og så hård blev kritikken, at kilder i Trumps kampagne skyndte sig at vaske hænder. Det var ikke dem, som havde skrevet talen, men det var Trump selv, som forsøgte sig med humor, understregede en "højtplaceret kilde" til Buzzfeed.
     
     
     
     
     
  •  
     

    Her er kandidaternes "bedste" vittigheder

     

    Her er nogle af de vittigheder, som kandidaterne serverede i nat ved den traditionsrige og katolske Al Smith middag i New York. Forhåbentlig var maden bedre.
     
     
    Hillary Clinton:
     
    "Donald har virkelig et helbred som en hest. Og det er den hest, som Putin rider rundt på."
     
    "Når Donald ser Frihedsgudinden, så ser han en 4, måske en 5, hvis hun fik en anden frisure..."
     
    "Jeg tog fri fra mit hårde daglige program med middaglur for at være her i aften..."
     
    "Og I burde være taknemmelige for, at jeg overhovedet kom. Normalt tager jeg en formue for at holde denne slags taler."
     
    "Donald sendte en bil for at hente mig til middagen. Jeg var taknemmelig, ind til jeg fandt ud af, at det var en ligbil."
     
    "Jeg er glad for at se alle jer mænd i smoking i aften. Eller som jeg kaldet det - en formel spadseredragt."
     
     
    Donald Trump:
     
    "Hillary mener, at det er nødvendigt at have både en privat og en offentlig holdning til tingene. Og her er hun i aften og lader som om, at hun ikke hader katolikkerne."
     
    "Medierne er altid ude efter mig. Vil I have et sikkert bevis? Da Michelle Obama holdt en tale på demokraternes konvent, så elskede medierne den. Da min kone holdt den samme tale på vores konvent, så hadede medierne den."
     
    "Hillary er så korrupt ... hun er så korrupt, at hun blev fyret fra Watergate-kommissionen. Hvor korrupt skal man være for at blive fyret fra Watergate-kommissionen." (Baggrund på den vittighed her.)
     
    "Vi ved allesammen, at Hillary mener, at det tager en landsby at få tingene gjort. Se bare på Haiti. Hun og Bill tog et par stykker."
     
    "Det er godt at være sammen med venner i aften - eller som Hillary kalder det: den største gruppe mennesker, som hun har talt til under valgkampen."
     
     
  •  
     
     

    Are You A Nasty Woman?

     

    Donald Trump hvislede i debatten ondt til Hillary Clinton: "Such a nasty woman." Hvilken væmmelig kvinde.

    Og fem sekunder senere var det næste meme skabt. 

     

    1. Clinton-kampagnen købte lynhurtigt et internet-URL for nastywomengetshitdone.com - og hvis man klikker på den, ryger man direkte til Team Clinton.

     

     

     

     

    2. Celebriteter som Lena Dunham greb udtrykket og gjorde det til det nye feministiske kampråb.

     

     

     

     

    3. Vi har selvfølgelig også fået et remix af Janet Jacksons "Nasty Woman." Nyd den.

     

     

     

    4. I eftermiddag dansk tid er den tiende kvinde stået frem og har beskyldt Trump for seksuelle overgreb, og som hun indledte pressemødet.

    "Måske vil han også beskylde mig for at være en nasty woman."

     

     

     

     

     

    5. Hillarys kampagnelogo og slogan har fået en omskrivning:

     

     

     

     

     

    "Jeg er med Nasty."

     

    6. Det er også en falsk parfume, fra det samme ikke-eksisterende firma, som lavede Bad Hombres.

     


     

     

     

     

    7. Og, yep, der er en T-shirt, og halvdelen af indtægten går til Planned Parenthood, som er en sundhedsorganisation for kvinder.

     

     
     
  • Trump: Jeg vil acceptere resultatet, hvis jeg vinder

     
    Donald Trump vakte bestyrtelse, da han natten til i går i TV-debatten sagde, at han ikke nødvendigvis ville acceptere udfaldet af valget. 
     
    CvLmZf2WYAAXfqy.jpg (1200×441)
     
    Wall Street Journal måtte ud i hele forsidens bredde og op i 36 punkts typer for at rumme den udtalelse.
     
    Men nu er der breaking news, for Trump vil godt acceptere valgresultatet - forudsat at han vinder.
     

     
     
  • Her er erklæringen fra 17 amerikanske efterretningsmyndigheder, som Trump og andre ikke tror på.
     
     

    Efterretningschef går i rette med Trump: Det er russerne, som hacker os

     
    Jeg er i de seneste uger stødt på argumentet - somme tider fra venner, oftest fra begavede mennesker, og altid med en eller anden dagsorden: At vi ved ikke hvem, der står bag hackingen af det demokratiske parti og af Clinton-kampagnens email.
    Jo, det ved vi. Der er ingen grund til at spille dum bare for at være kontrær eller af intellektuel dovenskab. Vi ved det.
    Donald Trump gjorde det igen i nat. Han sagde, at vi ikke ved hvem, der står bag hackingen - "vi aner ikke, om det er Rusland, Kina eller nogle helt tredje," sagde han.
    Han har i det mindste et forholdsvist åbenbart og politisk motiv, om end det lyder underligt, at han ikke vil forsvare amerikansk demokrati, men gerne præsident Putin.
    Så én gang til for Donald Trump og alle de andre, som sætter sig på tværs af andre besynderlige grunde.
    1. I en fælleserklæring udsendt 7. oktober siger 17 amerikanske efterretningsmyndigheder og det amerikanske sikkerhedsministerium, at russiske statshackere står bag tyveriet af dokumenter; at hackingen er beordret fra toppen i Kreml; at Wikileaks og russiske propagandaorganisationer som RT og Sputnik er russernes stråmænd, og at det alt sammen sker for at påvirke det amerikanske valg, formentlig til fordel for Trump. Du kan læse erklæringen her.
    2. Chefen for efterretningsorganisationen NSA, admiral Michael Rogers, har netop nu gentaget det ved en konference, hvor han ifølge Wall Street Journal gik i rette med Donald Trump og sagde:
    "Vi har fastslået, at Rusland står bag hackingen. Vi er nødt til som en nation at overveje hacingen og dens konsekvenser. Er det noget, som vi kan leve med?"
     
    Og hold så op med at sige, at vi ikke ved hvem, der står bag. Måske ved du det ikke, men vi ved det.
     
     
  •  
    Advokat Gloria Allred og anklageren, Karena Virginia.
     

    10. kvinde står frem og anklager Trump for sex-overgreb

     
    Det måtte næsten ske.
    Donald Trump afviste i nattens debat alle de kvinder, som har beskyldt ham for sex-overgreb. Ni kvinder er stået frem og har ofte i pinagtige detaljer - og med vidner - fortalt, hvordan han begramsede dem og kyssede dem mod deres vilje.
    Men han afviste det helt. Han havde ikke engang sagt undskyld til sin kone for anklagerne, for der var ikke noget at sige undskyld for, fastholdt han. Det hele var opspind.
    Hvorfor kvinderne så hævdede det, spurgte ordstyreren, Chris Wallace.
    Fordi de var ude efter berømmelse, eller fordi Clintons kampagne havde fået dem til det. Det var alt sammen Clintons beskidte tricks, sagde han.
    Hvilket nærmest var en invitation til flere kvinder til at stå frem, og mindre end 12 timer senere er den første kvinde her, skriver flere medier. Fitnesstræner Karena Virginia trådte i eftermiddag dansk tid frem ved et pressemøde i New York sammen med den kendte feminist-advokat Gloria Allred, og Virginia fortalte, hvordan Trump efter en US Open tennismatch havde råbt vulgære tilråb efter hende, holdt hende fast i armen og gramset hende på det ene bryst.
    "Ved du ikke hvem, jeg er," blev han ifølge Virginia ved med at sige.
    "Jeg følte mig intimideret og magtesløs. Jeg følte skam over, at jeg gik i en kort nederdel og høje hæle, og jeg blev ved med at føle den skam længe efter," sagde hun.
    Trump-kampagnen siger i et svar, at det er opspind, og at Trump aldrig har mødt kvinden.
     
  • Hvis nogen er i tvivl, så handler debatten herovre om Trump og hans fornemmelse for demokrati - fordi han i nat nægtede at sige, om han ville acceptere udfaldet af præsidentvalget. Her er overskrifter fra rundt omkring i USA og verden:
     
     
     
     
     
    Alle medier er enige om, hvad der er den store historie efter nattens debat: At Trump ikke nødvendigvis vil acceptere udfaldet af valget.
     
     
  •  
    TPM har en gennemgang af, hvordan de pålideligt konservative analytikere hos Fox News tog nattens debat, og de forsøgte ikke at tie nattens store debatdrøn ihjel - eller bortforklare det.
    Der var hele vejen rundt enighed om, at Trump virkelig havde gjort sig selv og måske demokratiet ondt i nat ved at nægte at sige, at han ville acceptere udfaldet af valget.
     
    Som f.eks. analytikeren Charles Krauthammer sagde:
    "Det var ikke en simpel fortalelse ... det var noget meget værre. Vi ved, at han her taler ud fra sin overbevisning. Det er, hvad han mener. Og den kalkulation - det er politisk selvmord." 
     
    Howard Kurtz mente generelt, at Trump havde en fornuftig debatindsats, men at han med præcis dette ene svar ødelagde det hele.
    "Det ene svar ... somme tider kræver det bare ét minut ud af 90 minutter ... han ødelagde alt for sig selv. Det vil blive en meget stor historie." 
     

     

  •  
    Og alt imens i Trumpland.
    Donald Trump har netop sendt dette tweet ud. Han har kigget på online-målingerne hos det konservative Drudge Report, og den slags målinger er naturligvis lige så pålidelige som nigerianske bliv-rig websites.
    Men Trump tager dem for pålydende.
    "Mægtig meningsmåling - tak, Amerika. Når vi får drænet sumpen, så vil vi sammen gøre Amerika stort igen."
     
     

     
     
  • Photo published for Winners and losers from the final presidential debate
     
    Illustration hos Washington Post:
     
    "Jeg vil holde jer på pinebænken"
    Donald Trump, da han blev spurgt, om han ville acceptere udfaldet af præsidentvalget.
     
  •  
    Her er en lynoversættelse af det helt afgørende øjeblik i debatten, hvor Trump synes at underminere et af nøgleprincipperne i demokratiet:
     
    Ordstyrer Wallace (til Trump): Vil du absolut acceptere udfaldet af valget?
    Trump: Jeg vil se på det til den tid. Jeg vil ikke love noget nu. Jeg vil se på det til den tid (...)
    Wallace: Men, sir...
    Trump (om Clinton): ... Hun skulle ikke have lov til at stille op. Det er lusket ... hun ... hun er skyldig i meget, meget alvorlige forbrydelser. Hun skulle ikke have lov til at stille op.
    Wallace: Men, sir, der er en tradition i dette land for - faktisk er det en af de ting, som vi smykker os af - en fredelig magtoverdragelse...
    Trump: Jeg siger, at jeg vil fortælle dig, hvad jeg vil, til den tid. Jeg vil holde dig på pinebænken, OK?
     
  • Jeg har nu fået et samlet udskrift af hele debatten, og her er det afgørende øjeblik, hvor Trump nægter at sige, at han vil acceptere udfaldet af valget. På skrift ser det faktisk endnu mere alvorligt ud end det gjorde live i debatten.
    Jeg skal nok vende tilbage med en oversættelse af nøglepunkterne, men her er ordvekslingen foreløbigt på engelsk:
     

    WALLACE: Mr. Trump, I want to ask you about one last question in this topic. You have been warning at rallies recently that this election is rigged and that Hillary Clinton is in the process of trying to steal it from you.

    Your running mate, Governor Pence, pledged on Sunday that he and you -- his words -- "will absolutely accept the result of this election." Today your daughter, Ivanka, said the same thing. I want to ask you here on the stage tonight: Do you make the same commitment that you will absolutely -- sir, that you will absolutely accept the result of this election?

    TRUMP: I will look at it at the time. I'm not looking at anything now. I'll look at it at the time.

    What I've seen -- what I've seen is so bad. First of all, the media is so dishonest and so corrupt, and the pile-on is so amazing. The New York Times actually wrote an article about it, but they don't even care. It's so dishonest. And they've poisoned the mind of the voters.

    But unfortunately for them, I think the voters are seeing through it. I think they're going to see through it. We'll find out on November 8th. But I think they're going to see through it.

    WALLACE: But, sir, there's...

    TRUMP: If you look -- excuse me, Chris -- if you look at your voter rolls, you will see millions of people that are registered to vote -- millions, this isn't coming from me -- this is coming from Pew Report and other places -- millions of people that are registered to vote that shouldn't be registered to vote.

    So let me just give you one other thing. So I talk about the corrupt media. I talk about the millions of people -- tell you one other thing. She shouldn't be allowed to run. It's crooked -- she's -- she's guilty of a very, very serious crime. She should not be allowed to run.

    And just in that respect, I say it's rigged, because she should never...

    WALLACE: But...

    TRUMP: Chris, she should never have been allowed to run for the presidency based on what she did with e-mails and so many other things.

    WALLACE: But, sir, there is a tradition in this country -- in fact, one of the prides of this country -- is the peaceful transition of power and that no matter how hard-fought a campaign is, that at the end of the campaign that the loser concedes to the winner. Not saying that you're necessarily going to be the loser or the winner, but that the loser concedes to the winner and that the country comes together in part for the good of the country. Are you saying you're not prepared now to commit to that principle?

    TRUMP: What I'm saying is that I will tell you at the time. I'll keep you in suspense. OK?

    CLINTON: Well, Chris, let me respond to that, because that's horrifying. You know, every time Donald thinks things are not going in his direction, he claims whatever it is, is rigged against him.

    The FBI conducted a year-long investigation into my e-mails. They concluded there was no case; he said the FBI was rigged. He lost the Iowa caucus. He lost the Wisconsin primary. He said the Republican primary was rigged against him. Then Trump University gets sued for fraud and racketeering; he claims the court system and the federal judge is rigged against him. There was even a time when he didn't get an Emmy for his TV program three years in a row and he started tweeting that the Emmys were rigged against him.

    TRUMP: Should have gotten it.

    (LAUGHTER)

    CLINTON: This is -- this is a mindset. This is how Donald thinks. And it's funny, but it's also really troubling.

    WALLACE: OK.

    CLINTON: So that is not the way our democracy works. We've been around for 240 years. We've had free and fair elections. We've accepted the outcomes when we may not have liked them. And that is what must be expected of anyone standing on a debate stage during a general election. You know, President Obama said the other day when you're whining before the game is even finished...

    (APPLAUSE)

    WALLACE: Hold on. Hold on, folks. Hold on, folks.

    CLINTON: ... it just shows you're not up to doing the job. And let's -- you know, let's be clear about what he is saying and what that means. He is denigrating -- he's talking down our democracy. And I, for one, am appalled that somebody who is the nominee of one of our two major parties would take that kind of position.

    TRUMP: I think what the FBI did and what the Department of Justice did, including meeting with her husband, the attorney general, in the back of an airplane on the tarmac in Arizona, I think it's disgraceful. I think it's a disgrace.

    WALLACE: All right.

    TRUMP: I think we've never had a situation so bad in this country.

  •  
    Hillary Clinton kørte fra debatten på universitetet i Las Vegas til et sejrsvælgermøde, hvor der først og fremmest deltog latinovælgere. Hun står sammen med Bill Clinton på scenen, og hun siger til dem:
     
    "Vores familie vil støtte jeres familier."
     

     
    Jeg er lidt i tvivl om, hvad Trump foretager sig efter debatten. Jeg leder efter opdateringer om hans gøren og laden, efter han forlod debatsalen.
     
     
  • Trump kaldte i nat Hillary for "nasty woman," og han talte om mexicanere som "bad hombres." Så her er toiletterne i Trump Tower ifølge Twitter:
     
  • Kenneth Vogel fra Politico genspiller her den afgørende ordveksling i tweetform:
     

     
    Ordstyrer Wallace: Vil du acceptere det, hvis du taber.
    Trump: Jeg vil fortælle jer det til den tid. Jeg vil holde jer på pinebænken.
    Clinton: Det er forfærdende.
     
  • Stephen Hayes fra det konservative Weeekly Standard er langt fra - langt fra - en Clinton støtte.
    Han roser her, hvordan Clinton spiddede Trump efter sidstnævnte nægtede at sige, om han ville acceptere udfaldet af valget. Clinton sagde, at Trump altid hævdede, at alting var fikset og manipuleret, når tingene gik ham imod. Det var aldrig hans skyld.
    "Det var absolut knusende," tweeter Hayes.
     

  • Trumps ivrige støtte, radioværten Laura Ingraham, kan heller ikke finde noget godt at sige om Trumps underminering af demokratiet i nat. Hun var på Fox News i nat og sagde der det samme, som hun tweeter her:
     

     
    "Han skulle have sagt, at han ville acceptere udfaldet af valget. Der er ikke andre muligheder, bortset hvis vi skal ud i fintælling igen."
     
     
  •  
    Jeg kan se, at der er mange, som er stået på bloggen netop nu - velkommen til.
    Her er en kort opsummering på, hvad der er sket:
    Vi har i nattens løb set den tredje og sidste TV-debat, og det var en ganske anden og bedre debat end de to foregående.
    Trump havde tydeligvis fået at vide inden debatten, at han skulle være disciplineret, ikke afbryde, komme med sine pointer og ikke kalde hverken ordstyreren eller Clinton for skældsord. Og han holdt sig nogenlunde til manuskriptet i halvdelen af debatten, men så begyndte det at skride for ham.
    Hvorfor?
    Formentlig fordi hans levnedsbeskriver, Tony Schwartz, har ret: At han har svært ved at følge et manuskript i mere end 20 minutter. Han har ikke attention span til det. Han vil videre. Der skal ske noget. Han ved bedst.
    Og i den anden halvdel krakelerede facaden, bl.a. da han kaldte Hillary Clinton for "such a nasty woman" - hvilken væmmelig kvinde - og da han råbte "løgner" og "dårlig dømmekraft" og "dårlige instinkter" efter hende.
    Men allermest og allerværst for ham, da han sagde, at han måske ville nægte at acceptere udfaldet af præsidentvalget. Fordi - sagde han - at det var tydeligt at valget var fikset, og at alle var sværget sammen og imod ham.
    Ordstyrer Chris Wallace gik ham på klingen og bad om et klart svar om hans accept af valgudfaldet:
    "Jeg vil holde jer alle på pinebænken ind til efter valget," sagde Trump.
    Siden er loftet faldet ned over ham, og hans egne partifæller går forrest i fordømmelsen - og med rette, uanset hvad man mener om politik og partipolitik.
    Et fredeligt regeringsskifte og accept af et valgresultat er fundamentet for et civiliseret demokrati.
     
     
     
  • Jeg har siddet og kigger på udskrift af nattens debat, og her er en ordudveksling, som er forsvundet i debatten om, hvorvidt Trump vil acceptere valgresultatet
     
    Trump siger, at Putin ikke har nogen som helst respekt for "den der person," hævder han og mener Clinton.
     
    Clinton: Det er fordi, han meget hellere vil have en marionetdukke som præsident i USA.
    Trump: Ikke en marionetdukke. Ikke en marionetdukke.
    Clinton: Og det er helt tydeligt...
    Trump: Du er marionetdukken.
    Clinton: Det er helt tydeligt, at du ikke vil indrømme...
    Trump: Nej, du er marionetdukken.
     
     
  • Nu har vi de to første målinger efter den tredje og sidste af debatterne, og målingerne viste akkurat det samme som efter de to første TV-debatter: At Hillary Clinton vandt - og vandt sikkert.
    Og YouGov og CNN er forholdsvis enige om hendes sejrsmargin - mellem +10 og +13 point.
    Det er ikke godt nok for Trump. Faktisk er det fatalt. Han skulle vinde nattens debat og sikkert, han skulle vende et undskud på mellem syv og otte point i meningsmålingerne, og i stedet taber han debatten.
     
    Men han tabte meget mere end bare debatten. De næste dage vil komme til at handle om, hvad hele efter-debatfladen herovre handler om lige nu: At han nægter at acceptere udfaldet af valget.
    Dermed har han gjort si gselv til en fjende af demokratiet i både demokraternes og mange republikaneres øjne. 
     
     
  • Og nu er tallene fra CNNs lynmåling her også.
    Hvem vandt nattens debat:
     
    Clinton: 52 pct.
    Trump: 39 pct.
     
     
  •  
     
    Og den første måling er i hus:
     

     
    YouGov siger, at Clinton vandt debatten med 49% mod 39% til Trump.
     
     
  • Hvad har Clinton kampagnen gjort ved, at Trump i nat kaldte hende for "such a nasty woman" - sikke en væmmelig kvinde?
     

     
    Kampagnen har oprettet en website med følgende URL: nastywomengetshitdone.com, og den viser direkte hen til kampagnewebsitet.
    Well played.
     
     
  •  
    Alex Jones og hans website InfoWars er gemmested for nogle af Trumps mest fanatiske støttere, og Jones er selv en faldbyder af alt i konspirationsteorier, fra 9/11 til Sandy Hook skoleskydningen, og han kaster sig her ud i et sandt raserianfald over nattens debat. Han kalder Hillary alle mulige skældsord, som kvindehadere ofte bruger, og derefter bryder han ud i sang. Om det alt sammen skal tydes som om ... nej, det er ikke ulejligheden værd at tyde Alex Jones.
     
     

  • Og så har vi torsdagens forside fra Wall Street Journal. Det sker kun yderst, yderst sjældent, at den konservative avis trækker en rubrik over hele forsiden, men det er sagen i en nøddeskal:
     
  • Jeff Sessions er senator fra Alabama og en af Trumps ihærdigste støttere. Selv han kan ikke forsvare Trumps udtalelser om, at han ikke vil acceptere udfaldet af valget. Hans løsning?
    Han lader som om, han ikke hørte Trump sige det.
     

  •  
    Her er det forløb, som fik Trump til at hvisle "such a nasty woman" - "hvilken væmmelig kvinde" - om Clinton.
    Hun drillede ham med, at han ikke betalte indkomstskat, som han selv tidligere havde bekræftet, at han ikke gjorde.
     
     
  • I debatten sagde Trump tydeligt - så hele verden kunne høre det - at han ikke nødvendigvis ville acceptere valgudfaldet, fordi valget var fikset.
    Hans fælle og aprtiformand, reince Priebus, forsøger sig nu med damage control.
    "Trump VIL acceptere udfaldet af valget," siger han.
     

  • Professor og politisk økonom Justin Wolfers mener, at valget nu reelt er forbi:
     
    "Det var den sidste store begivenhed inden valget. Trump er bagud med otte point, og han gjorde intet for at vinde nye vælgere i nat. Folkens, valget er overstået."
     
     

  •  
    Fordømmelsen af Donald Trump bliver ved med at rulle ind - fra mandens egne partifæller.
    Her er senator Lindsey Graham fra South Carolina.
    "Hvis Donald Trump taber, så er det ikke fordi, at systemet er fikset, men fordi han kiksede som kandidat."
     
     
     
leveret af ScribbleLive Content Marketing Software Platform