Berlingske Liveblog

Sygeplejersken010416

  • Velkommen til bt.dks dækning af 7. retsdag af nævningesagen mod den 31-årige sygeplejerske C. fra Nykøbing Falster Sygehus.

    Hun er ved Retten i Nykøbing tiltalt for at have dræbt tre patienter i perioden 2012-2015 samt forsøgt at dræbe en fjerde patient, der dog på et hængende hår blev genoplivet.

    Desuden er sygeplejersken tiltalt for en række andre forhold - blandt andet for på egen hånd at have givet sin dengang syv-årige datter et antal sovepiller af mærket Zopiclone i tidsrummet mellem 1. januar 2015 og sin anholdelse 1. marts 2015, selv om pillerne ikke må gives til børn.

    Ved fredagens retsmøde skal afhøres en række vidner - blandt dem et par anæstesi-sygeplejersker, den tiltaltes nu otte-årige datter, pigens far samt vicepolitinspektør Søren Ravn-Nielsen, der som efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtog anmeldelsen om mistanken mod sygeplejersken 1. marts i fjor, da en overlæge fra hendes afdeling kontaktede politiet efter en nattevagt, hvor flere patienter var døde.
leveret af ScribbleLive Content Marketing Software Platform